Betydningen af Strø i Krydsord

Af Japanskfodbold.dk i Bliv klogere på Japan den 23. oktober 2025

Har du nogensinde siddet med et krydsordsblad i hånden, mens du ventede på at dagens J.League-opgør blev fløjtet i gang - og mødt den drilske ledetråd “strø”? Så er du langt fra den eneste. Det lille ord kan nemlig sprede lige så meget forvirring i krydsordsfeltet, som en japansk kantspiller kan sprede panik i et forsvar.

I denne artikel dykker vi ned i alle de betydninger og mulige løsninger, “strø” gemmer på - fra de helt korte to-bogstavssvar til de lange, elegant konstruerede sammensætninger. Undervejs krydrer vi turen med eksempler fra gastronomi, natur, økonomi og fodboldens verden, så du både bliver skarpere på sproget og får et par ekstra japanske pointer med i baghovedet.

Sæt dig godt til rette, find blyanten frem, og lad os sammen strø lidt ny viden ud over krydsordet!

Hvad betyder “strø” i krydsord? Direkte og overført

Ordet “strø” dukker ofte op i krydsord, fordi det rummer to tydelige betydningslag. Direkte beskriver det den fysiske handling at lade noget falde i små portioner ‒ at drysse, sprede eller så. Overført bruges det billedligt om at “kaste” noget rundt i rigelige mængder, fx at ødsle, overøse eller uddele ros, penge eller kritik. Krydsmagere elsker denne dobbelttydighed, fordi ledetråden kan pege begge veje uden at afsløre løsningen.

I den bogstavelige ende finder vi scenarier som:

Madlavning - strø salt på edamame, sesam på onigiri eller panko på tonkatsu.
Haven og naturen - strø frø i en risterrasse eller sand på en zenhave.
Vejret - sneen strøs over Fujis skråninger som puddersukker.

Her vil krydsordssvar typisk være drysse, sprede eller kortformen så - alt efter felternes længde.

I den overførte betydning flytter “strø” sig væk fra det håndgribelige og ind i det abstrakte:

Kontekst	Eksempel	Muligt krydsordssvar
Økonomi	Klubben strør om sig med yen	ødsle
Socialt	Træneren strør ros over talenterne	overøse
Sport	Midtbanen strør afleveringer ud på hele banen	sprede

Pointen er, at ledetråden kan dække alt fra mad til moneyball. Hver gang du møder “strø” i en krydsord, skal du derfor først afgøre, om der drysses salt - eller om der strøs penge og afleveringer. Det valg styrer, hvilke synonymer der passer i felterne.

2–3 bogstaver: de helt korte løsninger

Når krydsordet kun byder på to eller tre felter, gælder det om at finde så korte synonymer som muligt. De mikroskopiske svar dukker ofte op i sports- og madrelaterede ledetråde, men også i økonomiske eller billedlige vendinger som “strø om sig med mål” eller “strø penge væk”. Her er de tre hyppigste miniløsninger:

SÅ (2 bogstaver) - den rene, landbrugsagtige grundbetydning: at så korn, frø eller idéer. Passer perfekt, når ledetråden nævner mark, ager eller “frø” i overført forstand.
DEL (3 bogstaver, imperativ) - oversætter “strø” til en opfordring om at dele eller fordele noget. Bruges især i spørgsmål, hvor ordvalg som “fordel” eller “spred” ellers ville være for langt.
STRØ (3 bogstaver) - ja, nogle gange er svaret selv ledetråden. Optræder tit, når placeringen af Ø’et hjælper med at låse nabofelter, eller når krydsordskonstruktøren leger med den bogstavelige betydning “drys her!”

Disse ultrakorte svar løser mange alfabetiske knuder, fordi de indeholder centrale bogstaver (S, Ø, Å, L, D), som sjældent kolliderer med andre ord. Har du kun én vokal at arbejde med, er “så” ofte første bud; mangler du derimod en konsonantrig stopper, er “strø” guld værd.

Husk at tjekke krydsbogstaver og tidsform: står der “strø!” i imperativ, er både så og del legitime. Viser sammenhængen til gengæld hen til noget, der allerede er spredt - fx “frøene er ___” - falder disse miniord fra, og du må kigge mod de længere alternativer i næste afsnit.

4 bogstaver: korte alternativer til “strø”

Når feltet viser 4 tomme felter, leder krydsordsredaktører ofte efter et kompakt synonym til “strø”, der både kan fungere i direkte forstand (at drysse salt på en onigiri) og i mere billedlig betydning (at strø om sig med afleveringer på en J.League-bane). Tre af de hyppigste løsninger er “drys”, “dele” og “kast”.

Drys - imperativ af “at drysse”. Typisk brugt i mad- eller naturledetråde: “Strø sukker på jordbær” eller “Drys sne over Fuji”.
Dele - fra “at fordele”. Passer til økonomiske eller sociale vinkler: “Strø penge ud” → dele; “Uddele ros” → dele.
Kast - mere metaforisk. Anvendes i sports- eller krigsbilleder: “Strø pasninger” eller “Strø sand i maskineriet” kan blive til kast.

Vær opmærksom på konteksten: drejer ledetråden sig om krydderier, er “drys” næsten altid sikker; handler det om økonomisk rundhåndethed, peger pilen mod “dele”; og lugter det af fodbold- eller kampudtryk, kan “kast” være den rette nøgle. Tjek naturligvis også krydsbogstaverne - et enkelt “Y” eller “A” kan afgøre, hvilket af de tre du skal satse på.

Strø krydsord 5 bogstaver

Når du møder ledetråden “strø” og feltet viser fem tomme ruder, er der høje chancer for, at løsningen befinder sig blandt en lille gruppe meget brugte verber. De dækker både den håndgribelige handling - at drysse noget ud over en flade - og den billedlige idé om at “strø om sig” med ressourcer eller ord. Nøgleordet er kontekst : spørg dig selv, om ledetråden foregår i køkkenet, regnskabet eller på fodboldbanen.

SPRED er det hyppigste fembogstavsvalg. Ordet er i imperativ, hvilket passer perfekt til den kommandoagtige tone i krydsord. Det kan dække alt fra at fordele krydderier på en okonomiyaki til at sprede det korte pasningsspil ud på en J.League-midtbane.

Kaster man noget lidt mere håndfast, dukker KASTE og SMIDE op. De to løsninger er oplagte, når krydsordet antyder en mere energisk bevægelse end det fine drys - f.eks. “strø bolden i offensiven” eller “strø frøene ud over marken”. I begge tilfælde holder fem bogstaver præcis pladsen uden bøvlet bøjning.

I den overførte betydning ligger ØDSLE lige til højrebenet. Vil krydsordsskribenten signalere, at nogen “strør om sig med penge” eller “ros”, spiller ØDSLE rollen som det økonomiske modstykke til køkkenets saltkar. Det er samtidig et af de få fembogstavsord, hvor betydningen udelukkende er figurativ.

Endelig er der de kulinariske klassikere, hvor “strø” bogstaveligt handler om smag:

SALTE - tilføje saltkrystaller
PEBRE - kværne peber over retten
SUKRE - give et sødt lag glasur eller sukker

Disse tre deler tematik, længde og konsonantrig rytme, så de passer næsten som standardfiller i enhver madrelateret gåde. Får du et kryds på S eller E og et spor om kogekunst, er chancen for, at løsningen ligger i denne trio, temmelig stor.

Strø krydsord 6 bogstaver

Har krydsordet reserveret seks felter til “strø”-ledetråden, er det som regel tid til de mellemlange verber, der både kan drysse salt og sprede spillet på banen. De mest brugte er:

drysse
sprede
uddele
bestrø
fordel (imperativ)

Drysse og bestrø ligger tæt på det bogstavelige: at lade noget falde i små portioner. Forestil dig kokken, der drysser sesam over ramen, eller sneen, der bestrøer tribunerne i Sapporo - begge billeder kan hjælpe dig til hurtigt at genkende ordet i krydsordet.

Sprede og uddele glider let over i det figurative. Holdet kan sprede bolden ud på kanterne, mens sponsoren uddeler billetter til de loyale fans. I økonomi-ledetråde ser du ofte “Ødsle penge” → uddele, mens natur-rubrikkerne benytter “Sprede frø” → sprede.

Endelig ses imperativ-formen fordel: én kommando, der både dækker kartoffelmos på tallerkenen og minutters spredning af spilletid. Husk, at krydsordskonstruktører elsker denne form, fordi den gør det muligt at bruge vokalerne O-E-E sammen med det hårde F og L - et uventet, men effektivt bogstavmix, når gitteret skal gå op.

7+ bogstaver: sammensætninger og længere synonymer

Når antallet af felter overstiger de sædvanlige fire-fem, er det næsten altid et tegn på, at konstruktøren leger med præfikser eller hele udtryk. Læg især mærke til for-, over- og ud-, som ændrer betydningen fra det konkrete “at drysse” til noget bredere som at fordele eller at overøse.

Syv bogstaver giver to klassikere: fordele og overøse. Førstnævnte passer perfekt, når ledetråden handler om at “dele ud” af f.eks. boldbesiddelse eller lotterisedler, mens overøse bruges billedligt om gaver, ros eller kontanter - altså at “strø om sig” i mere ekstravagant forstand.

Ved otte felter dukker de sammensatte former op. Her er de mest almindelige:

Løsning	Bogstaver	Nøglekontekst
udsprede	8	Rygter, ideer, smitte - noget der breder sig i alle retninger
overstrø	8	Lag-på-lag situationer: sne over landskabet eller krydderi på okonomiyaki

Bliver ruten endnu længere - f.eks. 11 felter - er løsningen tit den lidt mere formelle distribuere. Det ses i krydsord, der trækker på erhvervs- eller logistikvokabular, hvor man “distribuerer” varer, blade eller afleveringer på banen.

Endelig kan du møde hele frasen “strø om sig” (3-2-3). Opsætningen gør det oplagt som et temafelt med mellemrum eller bindestreger, og det dækker både den økonomiske spiller, der kaster penge efter nye signings, og kantspilleren, der lægger præcise indlæg over hele græsset.

Sådan finder du den rigtige løsning

Start med det håndfaste: Tæl felterne og sammenlign med ledetrådens angivne længde. Matcher du fire ruder, er drys og dele gode bud; er der fem, kan spred eller ødsle passe. Brug samtidig de krydsende bogstaver - ser du et “Ø” som tredje bogstav, er bestrø (6) pludselig mere sandsynligt end uddele. Vær opmærksom på diakritikken: “ø” og “å” kan ikke erstattes af henholdsvis “oe” og “aa” i moderne krydsord, med mindre bladet tydeligt skriver det.

Tjek bøjningen: Mange krydsord ønsker verber i imperativ (handlingsform) - derfor ender svarene ofte uden -e: strø, spred, kast. Står der “at strø” i ledetråden, leder du derimod efter infinitiv (drysse, sprede). Slutter de krydsende ord med et -E i den relevante position, peger det også mod infinitiv. Har du kun konsonanter at arbejde med, er imperativ næsten altid vejen.

Kig efter præfikser og sammensætninger: Små forstavelser ændrer både længde og betydningsnuance. Bestrø (be-) og overstrø (over-) henviser til at dække noget fuldstændigt, mens udsprede (ud-) handler om at sende noget væk fra centrum. Optræder et “B” eller “O” som første krydsbogstav, giver det dig en klar retning. Samme logik gælder efterstavelser som -e i strøe (ældre bøjning) i klassiske krydsord.

Brug konteksten - bogstavelig eller billedlig? Placeringen i opgaven hjælper dig med at afkode meningen. En madtema-sektion kalder på salte, pebre, sukre; økonomi-felter passer til ødsle eller overøse; sportskategorien bruger ofte spred spillet. Får du ikke en kategori, kan du alligevel lede efter nøgleord i nabocluerne.