Japansk Bjerg - løsning til krydsord
Sidder du med blyanten i hånden, krydsordet foran dig og én irriterende tom række under ledetråden: “Japansk bjerg”? Du er langt fra den eneste. Mens Mount Fuji troner klart for det indre blik, er det sjældent, at krydsords-konstruktøren gør det så let for os.
I stedet kan der gemme sig korte, kryptiske navne som Aso eller Usu, sproglige drillegaver som blot “yama” (det japanske ord for bjerg) - eller endda alternative stavemåder uden makroner og bindestreger. Netop derfor har vi på Japansk Fodbold samlet den ultimative mini-guide til, hvordan du hurtigst lukker de hvide felter og kan vende tilbage til weekendens J.League-opdateringer.
Artiklen her er ikke blot en liste med navne; vi folder også de små sproglige tricks ud, viser klassiske krydsord-fælder - og smider naturligvis et par fodboldvinkler ind undervejs. For hvad har Ventforet Kofu, Montedio Yamagata og et bjerg egentlig tilfælles? Læs videre, og du finder svaret plus dit manglende løsningsord.
Klar til at bestige krydsordets top? Scroll ned, og lad os finde det japanske bjerg, der passer præcis til dine felter - om det så er tre, fem eller ni bogstaver langt.
Hvad betyder ledetråden “japansk bjerg” egentlig?
Når der står “japansk bjerg” i et krydsord, spørger opgaven i virkeligheden om to ting på én gang. Den mest oplagte tolkning er et konkret bjergnavn - Mount Fuji, Daisen, Yari osv. - men mange danske krydsordskonstruktører elsker også den sproglige vinkel, hvor løsningen ganske enkelt er det japanske ord for bjerg. Derfor kan svaret lige så godt være yama (やま) eller endda suffikset -san, som indgår i bjergnavne og betyder det samme. Kender du begge tilgange, har du allerede fordoblet dine chancer for at ramme rigtigt.
Den sproglige mulighed åbner for flere kreative varianter, som ofte dukker op, når de omkringliggende felter kun giver plads til tre eller fire bogstaver. Typiske “ord-løsninger” er:
- Yama - det almindelige japanske ord for bjerg.
- San/zan - on’yomi-læsning af tegnet 山, brugt som efterhæng (Fuji-san).
- Dake/gatake - betyder “tind(e)” og kan stå alene, hvis krydsordet er ekstra drilsk.
Endelig er der de klassiske fælder. Krydsord lader ofte accent-streger og bindestreger falde, så Fujisan (7) kan gemme sig bag “Fuji-san”, mens Zaō bliver til Zao (3). Nogle gange leder konstruktøren dig også på afveje med overførte betydninger som “helligt bjerg” (som kunne være Koya) eller “aktiv vulkan” (f.eks. Aso). Hold derfor øje med stavelseslængde, vokalplaceringer og de nævnte sproglige komponenter - og husk, at selv den mest majestætiske japanske vulkan kan gemme sig bag blot tre små bogstaver i et dansk krydsord.
Japansk bjerg – 3 bogstaver
Tre bogstaver er den rene krydsords-guldgrube, fordi de både er korte nok til at passe ind i de fleste gitter-hjørner og samtidig ret forudsigelige, hvis man kender de japanske bjerg-klassikere. De fem absolut hyppigste svar, du vil møde, er: Aso, Zao, Usu, Ena - samt det lidt drilske san, der egentlig er et suffiks og ikke et selvstændigt bjergnavn. Har du allerede vokalfølgen _A_, _AO_ eller _U_U, er der derfor gode chancer for hurtigt at lukke feltet.
- Aso - Kyushus aktive kæmpeskjoldvulkan; verdensklasse i japanske krydsord, fordi både A og O er vokaler, som ofte mangler.
- Zao - skrives Zaō på revideret romaji, men makronen ryger i krydsordet. Kendt for “snemonstre” (juhyo) på Tohoku-skibjergets sider.
- Usu - Hokkaidos hyppigt udbrudsaktive vulkan tæt på søen Toya; to identiske vokaler gør det letgenkendeligt.
- Ena - bjerg i de Japanske Alper; passer perfekt, hvis du har krydsende konsonant N.
Til sidst den klassiske fælde: san. På japansk betyder san (eller zan i on’yomi) simpelthen “bjerg” og optræder som eftersætning - Fuji-san, Hakusan osv. I krydsord kan ledetråden “japansk bjerg (3)” derfor sagtens dække selve suffikset og ikke et konkret bjerg. Mangler du S-A-N, men synes løsningen virker for generisk, er det alligevel som regel det rigtige svar. Husk også, at bindestregen i Fuji-san typisk fjernes, hvis hele navnet efterspørges et andet sted i gitteret.
Japansk bjerg – 4 bogstaver
Fire bogstaver er noget nær krydsords-guld, fordi de både er korte nok til at passe i de fleste grids og samtidig rummer nok variation til at drille lidt. Når ledetråden kun siger “japansk bjerg (4)”, går tankerne naturligt til Fuji - Japans ikoniske top - men der findes flere lige så brugte alternativer. Nogle er berømte hellige bjerge, andre er rene “ordløsninger”, hvor selve betydningen (fx yama) er vigtigere end det geografiske sted.
| Løsning | Kanji/kana | Kendetegn i krydsord |
|---|---|---|
| Fuji | 富士 | Japans højeste; kan også forekomme som “Fujisan” (7-8) |
| Haku | 白山 | Haku-san i fuld form; del af de “tre hellige bjerge” |
| Hiei | 比叡 | Kendt fra Enryaku-ji templet ved Kyoto |
| Koya | 高野 | Staves ofte Kōya; populært pilgrims-mål |
| Yama | 山 | Ordet “bjerg” på japansk - klassisk sprogfælde |
| Iide | 飯豊 | En del af Tohokus bjergkæder; vokalrigt navn |
| Yari | 槍 | “Spyd-toppen” i de Japanske Alper |
| Kita | 北 | Næsthøjeste i Japan; betyder “nord” - hjælper ved temaspor |
Når du mangler de sidste bogstaver, så tjek vokalmønstre: Fuji (= U-I), Hiei (= I-E-I) og Iide (= I-I-E) skiller sig ud, mens konsonant-tunge felter ofte peger på Yari eller Kita. Husk også ortografien: makronen i Kōya forsvinder som regel, og “-san” kan være skåret væk fra Fuji-san, så der kun står Fuji. Med disse otte navne i baghovedet er du dækket ind til de fleste 4-bokstavs “japansk bjerg”-opgaver.
Japansk bjerg – 5 bogstaver
Fem bogstaver er den gyldne middelvej i mange danske krydsord: ordet er tilpas langt til, at flere kryds kan hjælpe dig på vej, men kort nok til, at en håndfuld vildt forskellige bjerge ofte ender med at konkurrere om pladsen. Når ledetråden blot siger “Japansk bjerg (5)”, kan du næsten være sikker på, at konstruktøren griber til én af de allermest kendte vulkaner eller “100 Famous Mountains of Japan”‐toppe, som alle lige rammer længden fem.
Nedenfor finder du de hyppigste kandidater. De er alle nemme at stave uden særtegn, og deres vokalmønstre er forskellige nok til, at én enkelt indtastet bogstav næsten altid eliminerer halvdelen:
- ASAMA - aktiv vulkan i Nagano/Gunma, kendt for udbrud i 1783.
- IWATE - Nordøstjapans højeste, præfektoralt navngiver til Grulla Moriokas hjemstavn.
- IWAKI - Hokkaidōs “Tsugaru‐Fujisan”; husk K i stedet for T som i Iwate.
- IBUKI - limstensbjerg i Shiga; optræder hyppigt pga. det vokal-tunge mønster I-U-I.
- UNZEN - Kyūshūs dramatiske vulkan, associeret med 1991-pyroklastiske strømme.
Gode huskeregler: Har du bogstaverne A\_A\_A er ASAMA næsten garanteret; står der I\_A\_E er IWATE oplagt. To indledende “I” efterfulgt af en konsonant (I W/I B) peger på henholdsvis IWAKI eller IBUKI, mens et ord med både U og Z sjældent er andet end UNZEN. Alle fem er desuden fortræffelige “vokalspredere”, så mangler du eksempelvis et U i lodret retning, er IBUKI og UNZEN guld værd.
Vil du krydre hukommelsen med fodbold: Iwaki deler navn med J.League-newcomeren Iwaki FC; Iwate præfekturen huser Grulla Morioka; mens Asama ligger et stenkast fra Matsumoto Yamagas grønne bjerglogo. For krydsordsløseren kan sådan en lille sportsassociation være lige det mentale vip, der gør, at bjergtoppen toner frem på nethinden, før sandheden går op for modstanderne.
Japansk bjerg – 6 bogstaver
Har du seks tomme felter at udfylde, er der en håndfuld japanske bjerge, som næsten altid er øverst på krydsordskonstruktørernes liste. De fem mest populære - Ontake, Daisen, Bandai, Kaimon og Hotaka - har alle klare vokal-/konsonant-mønstre, der gør dem nemme at flette ind i et gitter, og flere af dem er samtidigt aktive vulkaner, hvilket passer perfekt til en ledetråd som “ildspydende japansk bjerg” eller “aktiv vulkan i Honshū”.
- Ontake - 3 067 m; kendt fra pilgrimsture og det tragiske udbrud i 2014.
- Daisen - 1 729 m; det højeste i regionen Chūgoku og nævnes ofte i samme åndedrag som tempelbyen Daisen-ji.
- Bandai - 1 819 m; Fukushima-prefekturets stolte vulkan med smukke kratersøer.
- Kaimon - 924 m; kaldes “Satsumas Fuji” for sin næsten perfekte kegle på Sydkyūshū.
- Hotaka - 3 190 m; den næsthøjeste top i Japan, ligger i de Nordlige Alper.
Når du møder et mønster som “_ A _ _ A E” eller “_ _ N D A I”, så tænk straks på ovenstående navne. Husk også, at krydsordene nogle gange bruger alternative stavemåder (fx Ohtake for Ontake), men sjældent tilføjer makroner. Og som en sidste genvej: hvis ledetråden nævner “Alperne”, peger den typisk på Hotaka, mens ord som “Kyushu” eller “Satsuma” næsten altid betyder Kaimon.
Japansk bjerg – 7 bogstaver og derover
Har din krydsordslod syv eller flere tomme felter, er det ofte et tegn på, at konstruktøren har kastet sig ud i de mere ikoniske - eller drilske - japanske bjergnavne. De fleste af de hyppige syv-bogstavsløsninger slutter på -san, som blot betyder “bjerg”, men kan i en dansk puslesammenhæng fungere som selvstændigt navneled: Fujisan (富士山), Hakusan (白山) og Tatesan (立山) er alle klassikere. Andre favoritter uden suffikset er Tarumae, Tokachi og Rishiri, der især dukker op i tematiske vulkan-krydsord. Bemærk at vokalforlængelser (ō, ū) som regel barberes væk - fx skriver de fleste krydsord “Tarumae” frem for Taramuae - hvilket ofte præcis giver de syv felter, man mangler.
Til de lidt længere felter er mønstret det samme: otte felter kan pege på Norikura eller den turistvenlige staveform Fujiyama, mens ni felter typisk betyder Ishizuchi (Shikokus højeste punkt) eller vulkangruppen Kirishima på Kyūshū. Brug oversigten her som lynfacit, hvis bogstavmønsteret driller:
| Længde | Ofte brugte løsninger |
|---|---|
| 7 bogstaver | Fujisan, Hakusan, Tatesan, Tarumae, Tokachi, Rishiri |
| 8 bogstaver | Norikura, Fujiyama |
| 9 bogstaver | Ishizuchi, Kirishima |
Sproglige nøgler: yama, san/zan, dake/gatake
Mange japanske bjergnavne består af en rodkategori + et kort efterhæng, og netop disse efterhæng er guld værd, når du mangler et eller to bogstaver i et krydsord. Den mest åbenlyse komponent er yama (山), der ganske enkelt betyder ”bjerg” på japansk og oftest bruges som hele ordet - se fx klubnavnet Montedio Yamagata. I navne, der staves latinsk med stort Y, står yama typisk for sig selv, mens den sinologiske on’yomi-udtale af samme tegn skifter til san/zan; derfor går Fuji fra at være ”Fuji” i daglig tale til at optræde som Fuji-san på postkortet. Krydsordsskribenter elsker denne vekslen, så hold øje med, om ”japansk bjerg” gemmer sig i selve ordet ”san” - især når opgaven kun kræver tre bogstaver.
En anden hyppig indikator er endelserne -dake eller -gatake (岳), som betyder ”tind(e)” eller ”bjergtop”. Denne variant ses bl.a. i Yarigatake (Alperne i Chūbu) og Norikura-dake. Genkender du dake i enden af et længere navn, kan du altså skille det fra grundordet og få et ekstra krydsordsgreb: mangler du seks bogstaver, og dine eksisterende rækker på ”-atake”, er gatake næsten altid løsningen. Nedenfor finder du en hurtig oversigt over de vigtigste deleord og eksempler, efterfulgt af tre krydsord-tricks til, hvordan du udnytter dem.
| Komponent | Kanji | Betydning | Eksempel | Mulig længde i krydsord |
|---|---|---|---|---|
| yama | 山 | bjerg | Yama, Yamagata | 4 (Yama) |
| san / zan | 山 | bjerg (on’yomi) | Fuji-san, Akagi-zan | 3 |
| dake / gatake | 岳 | tind, bjergtop | Yari-gatake, Ontake | 4-7 |
- Særligt i danske krydsord udlades bindestregen, så Fuji-san bliver til Fujisan (7 bogstaver).
- Makroner (ō, ū) falder tit bort: Zaō = Zao.
- Hvis lederen blot siger ”japansk bjerg (3)”, og du allerede har S_N, så er SAN næsten altid korrekt.
Stavemåder, makroner og bindestreger: sådan aflæser du varianten
Hvis du løser danske krydsord, har du sikkert lagt mærke til, at japanske sted- og bjergnavne sjældent optræder med de lange vokaler (makroner) eller bindestreger, man ellers ser i mere korrekt transskription. Det skyldes, at redaktører prioriterer tastaturvenlige bogstaver og kortere svarlængder frem for fonetisk præcision. Derfor bliver Kōya-san til Koya eller Koyasan, mens Zaō mister både makron og accent og lander som det helt flade Zao.
For at vise hvor forskellene typisk opstår, kan du sammenholde de ”akademiske” skrivemåder med de krydsords-venlige varianter nedenfor. Læg især mærke til de lange ō/ū, som oftest bare bliver til enkeltstående o/u, og til at bindestregen i suffikset -san eller -yama forsvinder:
- Kōya-san → Koyasan / Koya
- Zaō → Zao
- Fujisan / Fuji-san → Fujisan / Fuji
- Hakusan → Hakusan (uændret, fordi der ingen makron er)
- Tate-yama → Tateyama
Bindestreger er kryptens anden udfordring. På japansk signalerer de oftest et efterhængt ord for ”bjerg” (-san, -yama, -dake). I danske krydsord fjernes bindestregen næsten konsekvent, så Fuji-san kryber sammen til Fujisan, og Myōkō-dake bliver til Myokodake. Skulle du mangle bogstaver, kan du derfor roligt prøve både Fuji (4) og Fujisan (7/8) - redaktøren kan have valgt den ene eller den anden afhængig af feltets størrelse.
Hurtig huskeregel, når du står med blyanten: 1) Fjern makronen først (ō → o, ū → u), 2) test uden bindestreg, 3) forkort navnet helt til selve toppen (fx Fuji) hvis felterne er meget få. Med de tre skridt kan du matche ca. 90 % af de japanske bjergegoder, der dukker op i danske krydsord - og dermed komme hurtigere tilbage til weekendens J.League-kampe.
Strategi: Find det rigtige bjerg hurtigt – plus fodboldvinklen
Start med de kryds, du allerede har placeret - især vokalerne. Japanske bjergnavne er ofte vokaltunge (Fuji, Daisen, Ootake), så to-tre rigtige vokaler kan hurtigt indsnævre feltet. Har du et ”Y” efterfulgt af ”A”, er yama en oplagt kandidat, mens kombinationen ”-san” eller ”-zan” som endelse næsten altid betyder, at du leder efter et navneled snarere end et fuldt bjergnavn. Prøv også at køre alfabetet igennem med konsonanter, da mange japanske bjerge begynder med en enkelt konsonant efterfulgt af en vokal (F-, H-, K-, M-, N-, T-).
Kan du placere bjerget geografisk, falder brikkerne endnu hurtigere på plads. Japanske krydsord snyder tit ved at angive ”nordligt vulkanbjerg” (→ Tokachi eller Usu på Hokkaido) eller ”Alpetop i Honshu” (→ Kita, Yari, Hotaka). Tænk i regionale klynger med karakteristiske navne:
- Hokkaido: Tokachi, Rishiri, Usu, Tarumae
- Tohoku: Zao, Bandai, Iwate
- Chubu / De Japanske Alper: Kita, Yari, Hotaka, Ontake, Norikura
- Kansai-Chugoku: Hiei, Daisen, Hakusan
- Kyushu: Aso, Unzen, Kaimon
Endelig kan din fodboldviden blive tungen på vægtskålen. Ventforet Kofu bærer Mount Fuji på klubbens emblem, mens Montedio Yamagata henter navn fra netop ordet yama. I sportsrelaterede krydsord dukker sådanne referencer ofte op som ”J.League-klub med bjerg i logoet” eller ”hold fra Yamagata (3+5)”. Kender du klubbernes hjemmeegn og symboler, genkender du hurtigere, om ledetråden peger på selve bjerget, byens navn eller blot suffikset -yama. Og ja, finder du ”Kofu” i felterne, er ”Fuji” aldrig langt væk!
