Japansk Flod Krydsord Guide

Har du også siddet med kuglepennen klar, kun for at blive stoppet af den drilske ledetråd “japansk flod”? Du er langt fra den eneste! Uanset om du hygger dig med søndagskrydsen, eller kæmper for at slå kollegaerne i kontorets krydsordsklub, dukker japanske vandløb igen og igen op som uventede stopklodser. Forklaringen er simpel: Det japanske øhav er fyldt med korte, vokalrige flodnavne, der passer perfekt ind i skandinaviske krydsordsmønstre - men som få kender til udenfor Japan.

I denne Japansk Flod Krydsord Guide får du et lynkursus i de mest brugte flodnavne, smarte huskeregler og et par ninja-tricks til at tyde japansk translitterering. Fra de ultrakorte Edo og Abe til den majestætiske Shinano (Japans længste flod) - vi giver dig alt, hvad du behøver for at knække koden før kaffen bliver kold.

Smut videre til næste afsnit, og bliv på få minutter den, alle spørger, når “japansk flod, 4 bogstaver” pludselig står og blinker i puslespillet. God jagt på de rigtige bogstaver!

Sådan knækker du ledetråden “japansk flod” hurtigt

Når der i et dansk krydsord står “japansk flod”, er det som regel stavemønsteret der afslører løsningen hurtigere end din geografividen. Næsten alle japanske flodne ender på kanji-tegnet 川 (“flod”), som i romaji skrives -gawa eller -kawa. Krydsordsforfattere kapper dog ofte denne endelse af for at spare bogstaver, så Sumidagawa bliver bare Sumida, og Oitagawa kan dukke op som Oita. Læg derfor mærke til, om ordet allerede har et g, k eller w i slutningen - det kan være et skjult spor om, at endelsen er faldet bort.

Derudover skal du holde øje med de små forskelle i translitterering, der kan drille, når du prøver at passe bogstaverne ind:

• Langt ō skrives både som O (Shō → Sho) og Ou/Oo (Shō → Shou / Shoo). Eksempel: Tōne kan stå som Tone eller Toune.
• Langt ū bliver til U eller uu. Tenryū ses derfor som Tenryu eller Tenryuu.
• Kort o for et glottal stop kan blive til Oi eller Ōi; i krydsord står den oftest simpelt som Oi.

Kombiner disse mønstre med de bogstaver, du allerede har fra de krydsende ord, og du kan som regel skære listen af mulige japanske floder ned til én enkelt kandidat på få sekunder - selv uden at kende hvert et vandløb på Honshū.

3 bogstaver (hurtige bud)

De små trebogstavsfloder er ren guld, når du sidder fast i et dansk krydsord: de fylder få felter, er lette at stave og dukker op igen og igen i både avis- og magasinkryds. Netop fordi japanske navne ofte består af korte stavelser (konsonant + vokal), falder de perfekt ind i de mønstre, konstruktørerne elsker - især når det gælder felter som _A_E eller E_D_.

Fælles for de hyppigste svar er, at gawa/kawa-endelsen allerede er skåret fra, så du kun får selve “rod-navnet”. Det betyder, at Abe (安倍川), Ota (太田川) og Ono (小野川) alle kan stå alene uden problemer - selv om de i Japan oftest skrives som Abegawa, Ōtagawa og Onogawa. Med andre ord: Hvis ledetråden blot siger “japansk flod (3)”, kan du roligt tænke på de rene, korte former.

Her er de seks hurtige bud, du bør have på rygraden: Abe, Edo, Ota, Uji, Ibi og Ono. De giver et godt miks af vokaler og konsonanter, så du kan matche næsten enhver placering i risten - f.eks. løser Uji mange “U-_-_”-mønstre, mens Edo dækker det klassiske “E-_-O”. Husk, at Edo historisk var Tokyos navn og derfor er et af de mest kendte japanske ord overhovedet; det forklarer dens popularitet hos krydsordsløserne.

Et sidste tip: Hold øje med lydforlængelser. Hvis krydset antyder en lang vokal - fx Ō eller Ū - vælger nogle redaktører dobbeltskrivning (OO/UU) i stedet for makron. I trebogstavskategorien ses det dog sjældent, så sats først på de seks standardnavne ovenfor og prøv alternative stavemåder (Ota/Ōta, Ibi/Ibi) senere, hvis brikkerne stadig ikke passer.

4–5 bogstaver (meget almindelige svar)

Firebogstavsfloderne er krydsordsløserens bedste venner, fordi de både er hyppigt forekommende i japanske geografikategorier og passer smidigt ind i mange vokal-/konsonantmønstre. Kendetegnende er deres enkle stavemåde og tydelige vokaler, som gør dem lette at matche med andre ord i gitteret. Sæt især kryds ved Kiso (kendt fra Nagoya-området), Yodo (løber til Osaka-bugten), Tama (Tokyo), Tone (Kantōs vandrige “moderflod”), Kamo (Kyoto), Hida (Gifu/ Toyama), Kuma (Kyūshūs hurtige strøm) og Kinu (Tone-biflod i Tochigi). Mange af disse indeholder konsonant-vokal-konsonant-vokal-mønstre (fx K-I-S-O), som gør dem særligt fleksible, hvis du kun har to krydsbogstaver at arbejde med.

Har du fem felter at fylde ud, åbner der sig et lige så brugbart katalog. De mest sete er Agano (Niigata/Fukushima), Asahi (Tottori), Kanda (en kort, men historisk Tokyo-flod), samt Omono (Akita). Læg mærke til dobbeltvokalerne - de dukker ofte op i opsætninger med romersk translitterering, og derfor kan de hjælpe dig med at afgøre, om f.eks. A A _ A _ faktisk er Agano. Husk også, at krydsordskonstruktører elsker disse navne, fordi de både kan starte og slutte med vokal, hvilket giver flere kombinationsmuligheder på tværs af brættet.

6–7 bogstaver (klassikere og længste japanske flod)

Med seks felter i krydsordet er der flere “klassikere”, hvor stavelserne ligger lige til højrebenet: Sumida (floden der slynger sig gennem det centrale Tokyo), Tenryu (bogstaveligt “Himmel­dragen”, udmunder i Stillehavet syd for Hamamatsu) og Mogami (kendt fra Yamagata-præfekturet). Fælles for dem er den enkle vokalstruktur - konsonantklynger er sjældne på dansk, så navnene passer ofte perfekt ind, når du allerede har et par vokaler på plads.

• Sumida
• Tenryu (evt. Tenryuu i nogle opsætninger)
• Mogami

Når feltet rummer syv bogstaver, udvider udvalget sig markant. Den absolutte topscorer er Shinano, fordi den både er Japans længste flod (367 km) og har et letgenkendeligt stavemønster. Vender lede­tråden i stedet ordlyden “øvre løb” eller “alternativt navn”, er løsningen som regel Chikuma - det er nemlig selvsamme flod i Nagano før den når Niigata og skifter navn til Shinano. Herudover dukker Katsura, Abukuma, Yoshino og Arakawa hyppigt op; alle har den fordel, at de kombinerer konsonant-vokal-mønstre, som giver mange naturlige kryds i danske krydsord.

• Shinano
• Chikuma
• Katsura
• Abukuma
• Yoshino
• Arakawa

8+ bogstaver (længere løsninger og -gawa-varianter)

Har du fået tildelt et felt på otte eller flere bogstaver, er det næsten altid et tegn på, at du skal kigge efter de lidt større japanske vandløb - eller versioner, hvor endelsen -gawa/-kawa (japansk for “flod”) er skrevet med. Her er de mest brugte langform-svar, der dukker op i krydsord:

• Ishikari - 8 bogstaver, Hokkaidōs længste flod.
• Kitakami - 8 bogstaver, løber gennem Tōhoku-regionen.
• Nakagawa - 8 bogstaver, men pas på: uden “gawa” findes også en kortere Naka.
• Toyohira - 8 bogstaver, kendt fra Sapporo.
• Tonegawa - 8 bogstaver, samme flod som den kortere Tone.
• Oitagawa - 8 bogstaver, på Kyūshū.

Indeholder opgaven endnu flere felter, skal du overveje de fulde -gawa-varianter af ellers “kortere” floder - f.eks. Sumidagawa (10 bogstaver) og Yoshinogawa (11 bogstaver). Tæl felterne én gang til, og sammenlign med krydsende ord: passer antallet, er det næsten altid den lange form, der skal bruges. Som tommelfingerregel gælder, at hvis du allerede har et G, W eller A i enden af ordet fra andre svar, er “-gawa” højst sandsynligt korrekt.

Til sidst: Husk de klassiske krydsord-tricks. Tjek alternative translittereringer (Toneyu/Tone-gawa skrives af og til Tone-gawa med bindestreg, Ōi kan stå som Oi). Giv ekstra opmærksomhed til vokalforkortelser; et dobbelte Ō → OU kan ændre feltlængden markant. Kombinér disse observationer med kendte krydsbogstaver, og du halverer hurtigt antallet af mulige floder.

Smarte krydsord-tricks – også i overført betydning

En af de hurtigste genveje i japanske flod-krydsord er at tænke i synonymer og historiske navne. Tokyo-floden, der i dag hedder Sumida, omtales ofte som Edo i ældre kilder - og netop dét ældre navn dukker tit op i skandinaviske krydsord, fordi det kun fylder tre bogstaver. På samme måde kan Japans længste flod, Shinano, også kaldes Chikuma (dens øvre løb i Nagano-prefekturet). Har du derfor bogstaverne S-U-M eller E-D-O i samme felter, så prøv begge muligheder - hele løsningen kan hænge på netop dét valg!

• Edo ⇄ Sumida (Tokyo-området)
• Shinano ⇄ Chikuma (Nagano & Niigata)

Tænk også “flod” i overført betydning. Japanske ord for havstrømme - fx Kuroshio (den varme Japanstrøm) - kan snige sig ind som drilske svar, hvis krydset bruger ledetråde som “japansk flod/strøm” eller blot “strøm”. Ser du derfor mange felter og bogstavkombinationen KU-RO-SHI-O, er det sandsynligvis den maritime variant, du skal indtaste.

Mangler du et par bogstaver, kan du altid “plante” endelserne -gawa eller -kawa (japansk for flod) og arbejde baglæns. Har du for eksempel _ _ _ gawa i et 8-bogstavs-felt, findes klassikere som Arakawa, Tonegawa og Nakagawa. I andre puslerier droppes endelsen - så Tone og Tenryu kan være lige så korrekte. Test ved simpel udskiftning:

1. Indtast navnet uden endelse - passer krydsbogstaverne?
2. Tilføj -gawa/-kawa - stemmer længden nu?
3. Gentag med nærliggende floder (Tone ⇄ Tonegawa, Kita ⇄ Kitakami osv.).

Til sidst hold øje med translitterering. Det samme navn kan skrives på flere måder: Tenryu/Tenryuu, Oi/Ōi, Otsu/Ōtsu. Japanske lange vokaler gengives både med ¯, dobbeltvokal eller OU/UU. Mangler du et U eller O for at løse gåden, så prøv den alternative stavemåde før du giver op - det er ofte dér nøglen gemmer sig.