Kanji på trøjer: reglerne i J1, J2 og J3

Har du nogensinde siddet foran tv-skærmen en tidlig lørdag morgen, set Kawasaki Frontale folde sig ud, og spurgt dig selv: “Hvorfor står der pludselig 川崎 på ryggen i stedet for ‘Kawasaki’?”

I Japan er en fodboldtrøje meget mere end klubbens farver og sponsorer. Den er et lærred, hvor kanji, hiragana og katakana kæmper - og samarbejder - om pladsen med latinske bogstaver. Det handler om lokal identitet, national stolthed og global tv-læsbarhed på én og samme tid. Men hvor går grænsen mellem kreativ frihed og J.Leagues reglement?

I denne artikel dykker vi ned i reglerne for J1, J2 og J3, kigger på de mest spektakulære undtagelser, og viser, hvordan internationale turneringer kan vende hele spillet på hovedet. Undervejs får du tips til, hvordan du selv bestiller den helt rigtige trøje - uanset om du vil flashe dit navn i kanji på stadion eller på sofaen.

Læn dig tilbage, og lad os sammen folde skrifttegnene ud - bogstav for bogstav, streg for streg - på jagten efter svaret på, hvad der egentlig må stå på ryggen i japansk fodbold.

Hvorfor kanji på trøjer? Kultur, identitet og læsbarhed

Japanernes skriftsystem er unikt sammensat af tre sæt tegn: kanji (kinesisk-afledte logogrammer, der bærer betydning), hiragana (et lydalfabet til hjemlige ord og bøjninger) samt katakana (et parallelt lydalfabet til udenlandske låneord og fremhævelser). I fodboldsammenhæng lærer man hurtigt, at kanji udstråler tradition og tyngde, mens de to kana-alfabeter signalerer modernitet og tempo - og tilsammen giver de japanske klubber flere identitetsmarkører end blot det latinske alfabet (romaji), som ellers dominerer internationalt.

Derfor presser både fans og klubber ofte på for at få japanske tegn på trøjerne; det handler ikke kun om æstetik, men om at vise tilhørsforhold og kultur. De mest udbredte motiver er:

1. Lokal identitet: Et enkelt kanji for bynavnet eller præfekturen kan fungere som et visuelt banner for hele regionen.
2. Spillernes navne: Mange spillere bærer stolte familienavne i kanji, som giver en personlig signatur og er letgenkendelige for hjemmepublikummet.
3. Nostalgi og heritage: Retrodesigns, hvor kanji erstatter romaji, vækker minder om J.Leagues pionérår og før-professionelle æra.
4. Marketing: En iøjnefaldende kanji-logo giver sponsorer et anderledes visuelt aftryk, som skiller sig ud i et globalt feed fyldt med engelske bogstaver.

Udfordringen er at balancere denne kulturelle selvbevidsthed med kommercielle krav og læsbarhed. TV-producenter vil have klare navne og numre, så kommentatorer uden japanskkundskaber kan identificere spilleren; sponsorer kræver, at deres logoer optræder i korrekte firmafarver og - hvor det gælder eksportmarkeder - gerne i romaji. Det betyder, at mange klubber vælger en hybrid: kanji i nakken, på ærmerne eller som baggrundsprint, mens selve navnepladen bagpå står i romaji eller katakana med store kontrastfarver. Kun når en kamp er markeret som “heritage-round” eller en særlig lokal fejring, gives der spillerum for fuld japansk typografi på navnefeltet.

Endelig bliver læsbarhed for dommer og VAR-teknologi mere og mere central. Dommere har brug for tydelige rygnumre, og automatiserede tracking-systemer fungerer stadig bedst med arabertal og latinske bogstaver. J.League foreskriver derfor minimumshøjder på tal og bogstaver, samt krav om lys/dunkel kontrast - men overlader tegnsættet til klubben, så længe det kan “læses straks af en neutral observatør”. Resultatet er et kompromis, hvor kanji bevarer sin plads som kulturelt ikon på fronten og i detaljen, mens de verdensvendte romaji-navne sikrer, at japansk fodbold forbliver til at følge for fans fra Sapporo til Sevilla.

Reglerne i J1, J2 og J3: Hvad må stå på trøjen – og med hvilke tegn?

J.Leagues officielle ”Uniform Regulations” er - med ganske få detaljer - identiske for J1, J2 og J3 og gælder alt fra skrifttype til farvekontrast. Spillernavne skal som udgangspunkt stå i latinske bogstaver (romaji) og være placeret i en bue over rygnummeret, mens rygnumre udelukkende må bestå af de arabiske tal 0-9 (ingen kanji-tal). Navnet må højst fylde 7,5 cm i højden (9 cm for J3) og skal have en farve, som tydeligt kontrasterer trøjens bundfarve. Selve talhøjden er sat til 25 cm på trøjen og 20 cm på shortsene. På trods af kravet om romaji tillader reglementet, at klubber anfører spillerens fulde kanji-navn i en registreringsliste, så både J.League og presse kender den officielle stavemåde - det åbner for, at kanji kan bruges på merchandise, medie­grafik eller i sjældne tilfælde på særtrøjer efter forudgående godkendelse.

Element	Obligatorisk tegnsæt	Maks. størrelse	Placering(er)	Mulighed for japanske tegn
Rygnummer	Arabiske tal (0-9)	25 cm (ryg) / 20 cm (shorts)	Ryg, shorts for/bag	Nej
Spillernavn	Romaji, versaler	7,5 cm (J1/J2) / 9 cm (J3)	Over rygnummer	Kun ved særgodkendte events
Klubnavn foran	Valgfrit (romaji/kanji/kana)	10 cm	Bryst	Ja, hyppigt kana
Hovedsponsor	Valgfrit	12 cm højde	Bryst, ryg under nummer	Ja, ofte kanji
Ærmesponsor	Valgfrit	10 cm højde	Begge ærmer	Ja
Event-patch/slagord	Valgfrit	8 cm højde	Krave, nederst ryg	Ja, godkendelse kræves

Hvor havner kanji så i praksis? Dér, hvor reglerne giver frit spil: primært i sponsor-logoer, klub­emblemer og tematiske badges. J.League tillader også én ekstra grafisk detalje - f.eks. et lokalt slogan på katakana eller en velgørenheds­kampagne skrevet i kanji - hvis den meldes ind minimum 45 dage før første brug, følger farvereglerne og ikke forveksles med dommer-relevant tekst. Klubbers traditionelle ”heritage”-trøjer får typisk grønt lys til kanji på brystet eller i kravebåndet, så længe spillernavne og rygnumre stadig er læsbare på TV og VAR-monitorer. Summen er, at spillerdata altid skal stå i latinske tegn for international læsbarhed, mens japanske skriftsystemer er velkomne som identitetsmarkører alle andre steder - blot de holder sig inden for de angivne størrelser, kontrastkrav og J.Leagues løbende godkendelsesproces.

• Indsend designskitser → J.League Equipment Committee (deadline: 31. januar).
• Dokumentér farve­kontrast via pantone-koder og fotoprøver.
• Ændringer efter sæsonstart kræver særdispensation og gebyr.

Undtagelser og specialtrøjer: Heritage-kampe, lokale temaer og kampagner

Selv om J.League-reglementet som udgangspunkt kræver romaji på spiller­navne for at sikre læsbarhed på tv, har ligaen siden midt-nullerne åbnet for midlertidige “heritage”- eller “special”-trøjer, hvor klubberne må erstatte eller supplere romaji med kanji eller kana. Idéen er at fejre lokal kultur, historie og højtider - fra Golden Week og kodomo-no-hi (Børnenes Dag) til regionale festivaler eller klubbens eget jubilæum. Designet skal dog altid bevare nummerets kontrast og størrelse, så dommere og VAR stadig kan identificere spillerne hurtigt.

1. Børne- og familie­temaer: Mange klubber lader lokale skolebørn tegne kana-skrift til navnepladerne (fx Sagan Tosu 2022), mens børnehavebørn har designet mascot-kanji til Kyoto Sanga.
2. Regions- og dialektfokus: Albirex Niigata har brugt kanji for “稲” (ris) og “潟” (lagune) i skjulte vandmærker, mens V-Varen Nagasaki benyttede hiragana-stavemåden “ながさき” på ryggen i forbindelse med 10-års jubilæet.
3. Historiske retro-kits: Kashima Antlers genintroducerede den oprindelige Sumitomo Metal-kanji “住友金” i 2019, og Yokohama FC bar katakana “ヨコハマ” under klubbens 20-års markering.
4. Velgørenheds- og kampagne­trøjer: “Ganbaro Kumamoto”-kanji efter jordskælvet i 2016 blev trykt på Roasso Kumamotos 3. trøje; hver solgt trøje udløste en donation pr. kanji-tegn.

For at få en specialtrøje godkendt skal klubben indsende designskitser til J.League Kit Committee senest 60 dage før kampdato (J1) og 45 dage (J2/J3). Følgende trin gælder: farveprøver og skrifttype skal dokumenteres; evt. kanji/kana på navn eller sponsor skal ledsages af romaji undertekst hvis skrifthøjden på navnet er under 4 cm; trøjen må bruges højst tre officielle kampe per sæson, med mindre der søges særskilt dispensation. Godkendt design registreres i ligaens CMS, hvorefter klubben har to uger til at producere dommer- og broadcastprøver. Overskrides tidsfristen, nedgraderes ansøgningen til “match-only patch”, dvs. kun et skulder- eller brystbadge i kanji.

1. Indsendelse af PDF/render + fysisk prøve
2. Farvetest på LED-skærm (læselighed ≥ 4:1-kontrast)
3. Broadcast-/VAR-mock-up i 1080p og 4K
4. Slutgodkendelse via e-semia et 14 dage før kick-off

Følgende tabel viser et udpluk af godkendte specialtrøjer de seneste år - bemærk at J3 har størst fleksibilitet på grund af færre internationale tv-krav, mens J1-hold i ACL-sæsoner ofte må lave double sets (én med kanji til ligaen, én med romaji til Asien):

Klub	År	Anledning	Skriftsystem	Kampe brugt
Gamba Osaka	2021	Osaka Heritage Day	Kanji (大阪)	2 (J1)
Ventforet Kofu	2020	Yamanashi 150 år	Hiragana (こうふ)	3 (J2)
Kataller Toyama	2022	Tateyama Kurobe Alpine Route	Katakana (トヤマ)	3 (J3)
Kawasaki Frontale	2019	Star Wars collaboration	Kanji + Aurebesh patch	1 (Levain Cup)

Når japanerne spiller udenfor J.League: Pokalturneringer og AFC-regler

I hjemlige turneringer uden for den ordinære J.League-kalender - først og fremmest YBC Levain Cup (ligacuppen) og Kejserens Pokal - er det fortsat det japanske fodboldforbund (JFA), der sætter rammerne. Udgangspunktet er de samme måle- og kontrastkrav som i ligaen, men JFA giver klubberne større frihed til at udtrykke lokal stolhed med japanske tegn. Derfor ser vi jævnligt:

• Spillernavne i kanji eller hiragana på ryggen, så længe et latinsk navn også registreres på holdkortet.
• Særlige ærme- eller brystmærker i kanji, fx turneringslogoet 天皇杯 (Tennohai) eller sponsorbeskeder målrettet det japanske TV-publikum.
• Fleksibilitet i nummerplacering: små dekorative kanji under rygnummeret (f.eks. 地元魂 - ”lokal sjæl”) accepteres, hvis det ikke skygger for nummersynet fra VAR-kameraerne.

Når japanske klubber krydser landegrænsen og deltager i AFC Champions League (ACL) eller AFC Cup, mødes de af et langt strammere regelsæt. AFC kræver, at samtlige spillernavne på trøjen står i romersk alfabet, mens rygnumre kun må bestå af arabiske tal (0-99). Japanske tegn er reelt henvist til ikke-essentielle zoner:

1. En sekundær navnelinje under det romerske navn (max. 2 cm høj) - hvis klubben absolut vil insistere.
2. Indersiden af kraven eller et lille jock-tag forneden.
3. Sponsorlogoer, så længe de følger den internationale brand manual og er letlæselige for ikke-japansktalende dommere og broadcastere.

Overskrider et hold kravene, risikerer det bøder på op til USD 10.000 pr. kamp samt tvang til at spille i neutrale reservetrøjer uden navn.

Konsekvensen er, at udstyrschefer ofte må producere tre forskellige sæt navneplader til én sæson: ét til J.League, ét til de japanske cupturneringer og ét til AFC. Det koster tid, penge og hyldemeter i fanshops, hvor supporters skal vælge mellem kanji-versioner (”J.League Authentic”) og ACL-versioner i romaji. Nogle klubber - som Kawasaki Frontale og Yokohama F·Marinos - har derfor indført standardiseret romaji på alle replica-trøjer for at strømline logistikken, mens andre - typisk mindre J3-hold - omfavner kanji i hjemlige kampe som et vigtigt salgsargument. Med udsigten til udvidet VAR-dækning og flere globale tv-pakker tyder meget dog på, at den internationale linje med romaji gradvist vinder frem.

Praktisk guide: Fra registrerede navne til fanshop-tryk

Navnevalg og translitteration: Når en klub registrerer spillere hos J.League, skal der angives både et officielt navn (typisk i kanji) og et trøjeregisteret navn på maks. 12 tegn. Her vælger de fleste japanske spillere romaji-versionen af deres efternavn (f.eks. “TANAKA”), fordi det er letlæseligt på tv og for udenlandske dommere. Vil man alligevel bruge kanji, skal man sikre at ➊ alle tegn kan trykkes i den godkendte font, ➋ navnet ikke forveksles med sponsorbudskaber, og ➌ stavningen matcher pas­information i internationale turneringer. En god praksis for translitteration er at følge Hepburn-systemet, men klubberne har frihed til at fjerne bindestreger (“OHSHIMA” i stedet for “Ōshima”) eller lange vokaler (“UEDA” frem for “Ūeda”) for at holde sig under 12 tegn.

Fanshop-tryk: sådan bestiller du rigtigt
De fleste klubber tilbyder tre varianter i webshop og stadion-store:

1. Standard romaji.
2. Kanji (begrænset lager, ofte kun storsælgere).
3. Personlige tryk (op til 12 tegn, mod gebyr).

Før du klikker “køb”, så tjek:

• Om den valgte font er identisk med kamptrøjen - jubilæums-replikas bruger tit retro-font.
• Leveringstiden hvis du vil have trøjen klar til bestemte runder; kanjifont kræver længere produktion.
• Rygnumre til ungdomsspillere ændres tit midt i sæsonen; gem ordrebekræftelsen hvis du vil bytte.

Tryk-type	Pris (DKK)	Ekstra levering
Standard romaji	ca. 80	Ingen
Kanji	ca. 110	+5 dage
Personligt	ca. 140	+7-10 dage

Kampbrugtøj, TV-læsbarhed og VAR: J.League kræver 2 cm outline omkring tal, minimum 5 cm bogstavhøjde og farvekontrast på ≥60 % i luminans. Det lyder teknisk, men har praktiske konsekvenser:

• Mørk/navy base + sort kanji ser fedt ud i stadion-lys, men bliver ulæseligt for VAR-kameraer.
• Metalliske print reflekterer HDR-produktion og risikerer bøde - vælg mat folie.
• Hiragana på skuldre er tilladt som design­element, men må ikke overlappe VAR-kalibreringszoner omkring nummeret.

For samlere betyder det, at en match-worn kan afvige minimal fra replicas; et ekstra tv-venligt outline kan gøre en trøje unik og mere værdifuld.

Tendenser og kommende regler: Ligaen tester lige nu RFID-chips i rygnumrene for live-tracking; det kan gøre trykket tykkere og begrænse special­fonte. Samtidig overvejes en “Latin-fallback-regel”, der fra 2025 kan kræve romaji i AFC-kvalificerede kampe, mens kanji kun må stå over nummeret i mindre højde. Modsat presser flere klubber på for at tillade fuld hiragana til “Yuru-kawa” kampagner og børnedag. Som fan er rådet: vil du have en trøje med fuldt kanji-navn, så køb den i indeværende sæson - næste års regulativ kan ændre layoutet markant.