Kashiwa Reysol
Hjemmebane
SANKYO FRONTIER Kashiwa Stadium
1-2-50 Kashiwa, Chiba, Kashiwa
Kapacitet: 15900
Overflade: Græs
Kashiwa Reysol Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle Kashiwa Reysol kampe i J1 League i 2026 sæsonen.
Du kan både se kommende Kashiwa Reysol kampe, samt de Kashiwa Reysol kampe der allerede er spillet.
Kashiwa Reysol Kommende Kampe
Runde 1
Kawasaki Frontale
Runde 2
Kashiwa Reysol
Runde 3
Kashima Antlers
Runde 4
FC Tokyo
Runde 5
JEF United Chiba
Runde 6
Kashiwa Reysol
Runde 7
Urawa Red Diamonds
Runde 8
Kashiwa Reysol
Runde 9
Kashiwa Reysol
Runde 10
FC Machida Zelvia
Runde 11
Mito HollyHock
Runde 12
Kashiwa Reysol
Runde 13
Kashiwa Reysol
Runde 14
Tokyo Verdy
Runde 15
Kashiwa Reysol
Runde 16
Kashiwa Reysol
Runde 17
Yokohama F. Marinos
Runde 18
Kashiwa Reysol
Kashiwa Reysol Stillinger
Her kan du se Kashiwa Reysols aktuelle stillinger i J1 League for sæsonen 2026.
Kashiwa Reysol ligger lige nu på 2.-pladsen med 72 point efter 37 kampe.
Kashiwa Reysol har vundet 20 kampe, spillet 12 kampe uafgjort, og tabt 5 kampe. I stillingen har Kashiwa Reysol en målforskel på 25 (scoret 59, indkasseret 34)
Du kan se tabellen med Kashiwa Reysol stillinger herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Kashima Antlers
|
37 | 22 | 7 | 8 | 56 | 30 | 26 | 73 |
|
| 2 |
Kashiwa Reysol
|
37 | 20 | 12 | 5 | 59 | 34 | 25 | 72 |
|
| 3 |
Kyoto Sanga FC
|
37 | 18 | 11 | 8 | 60 | 40 | 20 | 65 |
|
| 4 |
Sanfrecce Hiroshima
|
37 | 19 | 8 | 10 | 44 | 27 | 17 | 65 |
|
| 5 |
Vissel Kobe
|
37 | 18 | 10 | 9 | 46 | 31 | 15 | 64 |
|
| 6 |
FC Machida Zelvia
|
37 | 17 | 9 | 11 | 52 | 37 | 15 | 60 |
|
| 7 |
Kawasaki Frontale
|
37 | 15 | 12 | 10 | 67 | 53 | 14 | 57 |
|
| 8 |
Urawa Red Diamonds
|
37 | 15 | 11 | 11 | 41 | 39 | 2 | 56 |
|
| 9 |
Gamba Osaka
|
37 | 16 | 6 | 15 | 49 | 54 | -5 | 54 |
|
| 10 |
Cerezo Osaka
|
37 | 14 | 10 | 13 | 59 | 54 | 5 | 52 |
|
| 11 |
FC Tokyo
|
37 | 13 | 10 | 14 | 40 | 47 | -7 | 49 |
|
| 12 |
Avispa Fukuoka
|
37 | 12 | 12 | 13 | 34 | 37 | -3 | 48 |
|
| 13 |
Shimizu S-Pulse
|
37 | 11 | 11 | 15 | 40 | 49 | -9 | 44 |
|
| 14 |
Yokohama F. Marinos
|
37 | 12 | 7 | 18 | 45 | 45 | 0 | 43 |
|
| 15 |
Tokyo Verdy
|
37 | 11 | 10 | 16 | 22 | 37 | -15 | 43 |
|
| 16 |
Fagiano Okayama
|
37 | 11 | 9 | 17 | 32 | 42 | -10 | 42 |
|
| 17 |
Nagoya Grampus
|
37 | 10 | 10 | 17 | 43 | 56 | -13 | 40 |
|
| 18 |
Yokohama FC
|
37 | 8 | 8 | 21 | 24 | 44 | -20 | 32 |
|
| 19 |
Shonan Bellmare
|
37 | 8 | 8 | 21 | 35 | 61 | -26 | 32 |
|
| 20 |
Albirex Niigata
|
37 | 4 | 11 | 22 | 35 | 66 | -31 | 23 |
|
Kashiwa Reysol Spillere sæsonen 2026
Her er alle 31 spillere på Kashiwa Reysols hold i 2026, til både J1 League og andre turneringer som Kashiwa Reysol er med i:
H. Saruta
Målmand
Trøje #1
R. Kojima
Målmand
Trøje #25
Kengo Nagai
Målmand
Trøje #29
K. Matsumoto
Målmand
Trøje #46
H. Mitsumaru
Forsvarer
Trøje #2
T. Koga
Forsvarer
Trøje #4
H. Tanaka
Forsvarer
Trøje #5
T. Inukai
Forsvarer
Trøje #13
H. Noda
Forsvarer
Trøje #22
D. Sugioka
Forsvarer
Trøje #26
Y. Yamanouchi
Forsvarer
Trøje #32
W. Harada
Forsvarer
Trøje #42
S. Baba
Forsvarer
Trøje #88
Y. Yamada
Midtbanespiller
Trøje #6
Y. Koizumi
Midtbanespiller
Trøje #8
Masa Masa
Midtbanespiller
Trøje #11
K. Yuruki
Midtbanespiller
Trøje #14
Y. Komi
Midtbanespiller
Trøje #15
H. Nakama
Midtbanespiller
Trøje #19
Y. Konishi
Midtbanespiller
Trøje #21
T. Kubo
Midtbanespiller
Trøje #24
S. Toshima
Midtbanespiller
Trøje #28
S. Nakajima
Midtbanespiller
Trøje #37
N. Nakagawa
Midtbanespiller
Trøje #39
R. Harakawa
Midtbanespiller
Trøje #40
M. Hosoya
Angriber
Trøje #9
T. Koyamatsu
Angriber
Trøje #14
E. Katayama
Angriber
Trøje #16
Y. Kakita
Angriber
Trøje #18
Y. Segawa
Angriber
Trøje #20
Y. Furusawa
Angriber
Trøje #36Kashiwa Reysol Historie og Info
Kashiwa Reysol hører til blandt de mest traditionsrige fodboldinstitutioner i Japan og kan føre sin oprindelse helt tilbage til begyndelsen af 1940’erne, hvor Hitachi-koncernen etablerede sit firmamandskab i Kodaira i det vestlige Tokyo. Klubben har siden udviklet sig fra fabrikshold til fuldt ud professionel organisation, og dens historie rummer både mesterskabstitler, nedrykninger, sensationelle comebacks og markante bidrag til både den nationale liga og internationale turneringer.
Selv om meget har ændret sig undervejs – herunder navn, by og ligastruktur – er den gule trøje med de markante sorte detaljer og solmotivet i klubbens emblem forblevet et genkendeligt kendetegn. Navnet ”Reysol”, der kombinerer de spanske ord for ”konge” og ”sol”, peger direkte tilbage til moderselskabet Hitachis japanske skrifttegn for den opgående sol, og denne sproglige og visuelle reference indrammer stadig klubbens identitet som ”sun king” i japansk fodbold.
I dag spiller Kashiwa Reysol sine hjemmekampe på Sankyo Frontier Kashiwa Stadium – populært kaldet ”Hitachidai” – i Chiba-præfekturet nordøst for Tokyo. Klubbens kronologiske rejse spænder fra pionérårene i den oprindelige Japan Soccer League, over gyldne perioder i 1970’erne, turbulente nedrykningsår i midten af 2000’erne og frem til det historiske mesterskab i 2011, der kom blot ét år efter triumfen i landets næstbedste række. Nedenfor følger en dybdegående gennemgang af alle væsentlige aspekter af Kashiwa Reysol – fra historie, rivalopgør og stadionforhold til meritter, trænere, spillere og fankultur.
Klubidentitet og kultur
Navn, symbolik og ejerskab
Betegnelsen ”Kashiwa Reysol” blev indført i 1993 som led i klubbens overgang fra selskabs- til professionsklub. ”Rey” betyder ”konge”, mens ”Sol” betyder ”sol” på spansk; tilsammen danner de tilnavnet ”solkongen”. Det er en direkte sproglig pendant til Hitachis kanji-tegn (日) for solen, og Hitachi forblev – i modsætning til hvad der skete for størstedelen af J.League-holdene – både eneejer og hovedsponsor.
Farver og trøjedesign
Gul er hovedfarven, udformet som et symbol på sollys, og kombineres med sorte elementer. Farvekombinationen kaldes ofte ”aurinegro”, inspireret af klassiske klubber som Peñarol og Borussia Dortmund, og Kashiwa Reysol er det eneste klubhold i den japanske topdivision, der bærer den karakteristiske gul-sorte dragt.
Klubhymne
Siden 1994 har klubbens officielle hymne været ”We Are Reysol”, fremført af anime-sangeren Hironobu Kageyama. Sangen udkom samme år som klubben opnåede oprykning til J1, og den spilles fortsat ved hjemmekampe som samlende fællessang for tilhængerne.
Historisk oversigt
Hitachi SC (1939 – 1992)
Klubben begyndte som firmaklub i 1939 og blev formelt etableret i 1940 under navnet Hitachi, Ltd. Soccer Club. I 1965 blev den et af de såkaldte “Original Eight”-medlemmer i den nystiftede Japan Soccer League (JSL). Midt i 1970’erne opnåede holdet sin første gyldne æra med JSL-mesterskab i 1972, sejr i JSL-cuppen 1976 samt Emperor’s Cup-triumfer i 1972 og 1975.
I 1986 flyttede holdet fra Kodaira til Kashiwa, men tilvænningen viste sig vanskelig: sæsonen endte med nedrykning til JSL Division 2. Efter en elevatorperiode, hvor klubben skiftevis rykkede op og ned frem til 1992, stod det klart, at man ikke kunne leve op til kravene om at være stiftende medlem af den nye professionelle J.League. I stedet valgte ledelsen at starte i den daværende Japan Football League (JFL) – det næsthøjeste niveau – men med ambitionen om hurtig oprykning.
Omstillingen til Kashiwa Reysol (1993 – 1995)
I 1993 skiftede man officielt navn til Kashiwa Reysol, fik nyt våbenmærke og maskot samt indledte en markant brasiliansk forstærkning med verdensstjernen Careca. 1993-sæsonen blev resultatmæssigt vanskelig, men i 1994 sikrede holdet andenpladsen i JFL og dermed oprykning til J1, især takket være Carecas scoringer og træner Zé Sérgios brasilianske indflydelse.
Konsolidering og første pokaltitel (1995 – 2004)
Kashiwa debuterede i J1 League i 1995. Akira Nishino, der tidligere havde ledet det japanske OL-hold, blev cheftræner i 1998, samtidig med at bulgarske Hristo Stoichkov forstærkede truppen. Året efter kom sydkoreanske landsholdskoryfæ Hong Myung-bo til klubben, og samme sæson – 1999 – indløste drømmen om sølvtøj sig i form af triumf i J.League Cup.
Trods denne succes førte efterfølgende sæsoner under den engelske træner Steve Perryman til ustabilitet og svigtende resultater, hvilket lagde kimen til senere nedrykningsdramaer.
Nedrykning og genopbygning (2005 – 2007)
Sæsonen 2005 sluttede på 16.-pladsen ud af 18, og nederlaget i play-off mod Ventforet Kofu sendte klubben i J2 League. Forud for 2006 forlod en række markante spillere – herunder Tomokazu Myōjin, Mitsuru Nagata og Keiji Tamada – klubben, og Nobuhiro Ishizaki overtog cheftrænerposten. Trods det gennemgribende generationsskifte sikrede holdet oprykning tilbage til J1 ved at slutte som nummer to i 2006. Målmand Yūta Minami blev samtidig udnævnt til anfører.
Oprykningssæsonen 2007 blev en sportslig positiv overraskelse: holdet åbnede med 4-0 over Júbilo Iwata og endte på en sikker ottendeplads, mens Minami noterede sig for 17 clean sheets.
Ustabile år og ny nedrykning (2008 – 2009)
I 2008 lå Kashiwa helt oppe som nummer tre efter 15 spillerunder, men en stribe sejrløse måneder betød, at sæsonen sluttede med en ellevteplads. Holdet nåede dog finalen i Emperor’s Cup samme år, hvor Gamba Osaka dog trak det længste strå efter forlænget spilletid.
I 2009 fulgte endnu en nedrykning til J2, og klubben stod over for en ny fase med genopbygning.
Den gyldne æra 2010 – 2014
Brasilianske Nelsinho Baptista overtog kommandoen i J2-sæsonen 2010 og førte holdet til mesterskabet og direkte oprykning. Sensationen fulgte i 2011, hvor Kashiwa Reysol – som første japanske klub nogensinde – gik fra vinder af 2. division til vinder af J1 League året efter.
- 2011: J1 League-mestre efter en hæsblæsende sæsonafslutning, hvor Nagoya Grampus og Gamba Osaka blev holdt henholdsvis ét og to point bagude.
- FIFA Club World Cup 2011: 2-0 over Auckland City i åbningskampen, sejr i straffesparkskonkurrence mod CF Monterrey i kvartfinalen, 1-3-nederlag til Santos i semifinalen og fjerdeplads efter nyt straffesparksdrama mod Al-Sadd.
- 2012: Sejr i Emperor’s Cup og det efterfølgende japanske Supercup-opgør.
- 2013: Klubbens anden J.League Cup-titel.
- 2014: Vinder af den internationale Suruga Bank Championship.
På blot fem år blev det således til seks forskellige titler, og profiler som Hiroki Sakai, Junya Tanaka, Jorge Wagner og Leandro Domingues prægede perioden.
Senere udvikling (2015 – 2025)
Efter den gyldne periode fulgte større udsving i resultaterne. I 2019 måtte klubben endnu en gang ned i J2, men svarede tilbage med et nyt 2.-divisionsmesterskab samme år og returnerede til topniveauet i 2020. Siden da har Kashiwa Reysol været fast indslag i J1 frem til mindst sommeren 2025.
Stadionforhold
Sankyo Frontier Kashiwa Stadium
Hjemmebanen – ofte blot kaldet ”Hitachidai” – ligger i Kashiwa, Chiba-præfekturet, og ejes af klubben selv. Kapaciteten er 15 109 tilskuere. Koordinaterne 35° 50′ 54″ N, 139° 58′ 31″ Ø placerer anlægget bekvemt i forhold til den tætte storbyregion omkring Tokyo, hvilket har bidraget til et loyalt lokalpublikum og en kompakt, intens stadionoplevelse.
Rivalopgør
Marunouchi Gosanke
Sammen med JEF United Chiba og Urawa Reds udgør Kashiwa Reysol det historiske trekløver ”Marunouchi Gosanke”. Alle tre havde oprindeligt hovedkontor i Tokyos forretningskvarter Marunouchi og var medstiftere af JSL i 1965. Indbyrdes kampe betegnes som Marunouchi-derbies og bærer præg af årtiers traditionel prestige.
Chiba-derbyet
Reysol og JEF United mødtes første gang i 1941 i Kanto-ligaen. Begge klubber har nu hjemme i Chiba-præfekturet, og lokalopgøret – Chiba-derbyet – spilles både i ligaen og årligt i en preseason-træningskamp kaldet Chibagin Cup, opkaldt efter Chiba Bank.
Øvrige rivaler
Klubben har desuden etablerede rivaliseringer mod:
- Kashima Antlers – opgøret kaldes populært ”Tonegawa clásico”.
- FC Tokyo – betegnes ”Kanamachi-derby”.
- Ōmiya Ardija – kendt som ”Nodasen-derby”.
Meritter og titler
Oversigt over klubtrofæer
| Konkurrence | Antal sejre | År |
|---|---|---|
| Japan Soccer League (Div. 1) | 1 | 1972 |
| J1 League | 1 | 2011 |
| J2 League | 2 | 2010, 2019 |
| Japan Soccer League Division 2 | 1 | 1990/91 |
| JSL Cup | 1 | 1976 |
| J.League Cup | 2 | 1999, 2013 |
| Emperor’s Cup | 3 | 1972, 1975, 2012 |
| Japansk Supercup | 1 | 2012 |
| Copa Suruga Bank | 1 | 2014 |
Sæsonplaceringer og ligahistorik
Ligadeltagelse pr. periode
| Division | Perioder |
|---|---|
| JSL Division 1 / J1 League | 1965-1971, 1972-1986-87, 1989-90, 1991-92, 1995-2005, 2007-2009, 2011-2018, 2020-pr. |
| JSL Division 2 | 1987-88 til 1988-89, 1990-91 |
| Japan Football League (tidl. JFL) / J2 League | 1992-1994, 2006, 2010, 2019 |
Udvalgte milepæle
- Første japanske klub til at vinde J2 og J1 i på hinanden følgende sæsoner (2010-2011).
- FIFA Club World Cup-semifinalist 2011.
Kendte spillere og individuelle udmærkelser
Årets spiller (J.League MVP)
- Leandro Domingues (Brasilien) – 2011
- Michael Olunga (Kenya) – 2020
Årets unge spiller
- Takanori Sugeno (Japan) – 2007
- Hiroki Sakai (Japan) – 2011
- Yūta Nakayama (Japan) – 2017
Udtaget til årets hold
- Hong Myung-bo (Sydkorea) – 2000
- Tomokazu Myōjin (Japan) – 2000
- Leandro Domingues (Brasilien) – 2011, 2012
- Naoya Kondō (Japan) – 2011
- Hiroki Sakai (Japan) – 2011
- Jorge Wagner (Brasilien) – 2011
- Kōsuke Nakamura (Japan) – 2017
- Matheus Sávio (Brasilien) – 2024
Managerhistorik
Nedenstående liste inkluderer udvalgte cheftrænere, der har sat markant præg på klubbens udvikling:
- Zé Sérgio – ledte oprykningen 1994.
- Akira Nishino – cheftræner 1998 og initiativtager til J.League Cup-sejren i 1999.
- Steve Perryman – periode præget af resultatsvigt, kulminerende i nedrykningen 2005.
- Nobuhiro Ishizaki – stod for genrejsningen og oprykningen i 2006.
- Nelsinho Baptista – arkitekten bag J2-titlen 2010, J1-mesterskabet 2011 samt den titeltunge periode 2012-2014.
Nuværende trup og klubstab
Førsteholdstrup
Truppen pr. marts 2025 består af både japanske og udenlandske spillere, idet visse spillere besidder dobbelt statsborgerskab i henhold til FIFA-reglerne. En række spillere er udlejet til andre klubber, mens unge talenter løbende integreres i førsteholdstræningen.
Klubkaptajner
Gennem årene har flere markante profiler båret anførerbindet; i nyere tid har både Yūta Minami og andre nøglespillere udfyldt rollen.
Økonomi og organisation
Hitachi har historisk været både eneste ejer og hovedsponsor, hvilket adskiller Kashiwa Reysol fra mange andre japanske klubber, der har dilutioneret ejerskabet efter overgang til professionel status. Den stabile selskabsbaggrund har muliggjort investeringer i stadion, ungdomssektor og strategiske spillerkøb – eksempelvis transferen af brasilianske França fra Bayer Leverkusen i 2005, som med en sum på 2,5 millioner euro var blandt de dyrere handler i ligaen på det tidspunkt.
Fankultur og engagement
Kernen i klubbens support består af loyale fans fra Kashiwa og det omgivende Chiba-område, som fylder Hitachidai med gule og sorte bannere. ”We Are Reysol” er fast indslag før og efter kampene, og Chibagin Cup fungerer som uofficiel årlig generalprøve for både spillere og fans, hvor bragende trommer og koreografi markerer starten på en ny sæson.
Statistikker og rekorder
- Største sejrsmargin på international scene i Club World Cup: 2-0 mod Auckland City (2011).
- Første – og fortsat eneste – japanske klub til back-to-back vinder af J2 og J1.
- Flest titler i fem på hinanden følgende sæsoner: 6 (2010-2014).
Perspektiver
Kashiwa Reysol har på få årtier bevæget sig fra firmaklub til internationalt konkurrerende brand, og selv om resultaterne har svinget, viser historikken, at klubben formår at rejse sig efter modgang. Kombinationen af stærk lokal forankring, et distinkt brand i japansk fodbold og fortsat økonomisk opbakning fra Hitachi peger mod, at klubben også fremover vil sætte sit præg på både indenlandske turneringer og asiatiske opgør.
Konklusion
Fra mesterskabsglorie i 1970’erne til banebrydende bedrifter i 2010’erne udgør Kashiwa Reysol et levende eksempel på japansk fodbolds udvikling. Klubben rummer både pionérånd, lokalt engagement og international gennemslagskraft, og dens solgule farver og historiske forbindelser til Hitachi afspejler en identitet, der er lige så lysstærk som navnet antyder. Med en solid organisatorisk rygrad og tradition for at skabe comeback-fortællinger er scenen sat for, at solkongen fra Kashiwa også fremover kan skrive nye kapitler i sin i forvejen rige historie.
