
Kashiwa Reysol
Hjemmebane
SANKYO FRONTIER Kashiwa Stadium
1-2-50 Kashiwa, Chiba, Kashiwa
Kapacitet: 15900
Overflade: Græs

Kashiwa Reysol Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Kashiwa Reysol i år.
Kashiwa ReysolKommende Kampe
Runde 21


Runde 23


Runde 24


Runde 25


Runde 26


Runde 27


Runde 28


Runde 29


Runde 30


Runde 31


Runde 32


Runde 33


Runde 34


Runde 35


Runde 36


Runde 37


Runde 38


Kashiwa ReysolFærdigspillede Kampe
Runde 22


Runde 20


Runde 19


Runde 18


Runde 17


Runde 16


Runde 15


Runde 14


Runde 13


Runde 12


Runde 11


Runde 10


Runde 9


Runde 8


Runde 7


Runde 6


Runde 5


Runde 4


Runde 3


Runde 2


Runde 1


Kashiwa Reysol Stillinger
Her kan du se Kashiwa Reysols J1 League stilling. Kashiwa Reysol ligger lige nu på 1 plads i J1 League stillingen.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
23 | 12 | 8 | 3 | 31 | 20 | 11 | 44 |
|
2 |
![]() |
23 | 13 | 4 | 6 | 32 | 21 | 11 | 43 |
|
3 |
![]() |
23 | 12 | 5 | 6 | 38 | 27 | 11 | 41 |
|
4 |
![]() |
23 | 13 | 2 | 8 | 33 | 22 | 11 | 41 |
|
5 |
![]() |
23 | 12 | 3 | 8 | 27 | 18 | 9 | 39 |
|
6 |
![]() |
23 | 10 | 8 | 5 | 37 | 24 | 13 | 38 |
|
7 |
![]() |
23 | 11 | 4 | 8 | 33 | 25 | 8 | 37 |
|
8 |
![]() |
21 | 9 | 7 | 5 | 26 | 20 | 6 | 34 |
|
9 |
![]() |
23 | 9 | 6 | 8 | 34 | 30 | 4 | 33 |
|
10 |
![]() |
23 | 9 | 4 | 10 | 27 | 30 | -3 | 31 |
|
11 |
![]() |
23 | 8 | 6 | 9 | 19 | 20 | -1 | 30 |
|
12 |
![]() |
22 | 8 | 6 | 8 | 19 | 21 | -2 | 30 |
|
13 |
![]() |
23 | 7 | 7 | 9 | 28 | 30 | -2 | 28 |
|
14 |
![]() |
23 | 7 | 7 | 9 | 15 | 23 | -8 | 28 |
|
15 |
![]() |
23 | 7 | 6 | 10 | 27 | 32 | -5 | 27 |
|
16 |
![]() |
23 | 7 | 5 | 11 | 24 | 32 | -8 | 26 |
|
17 |
![]() |
22 | 6 | 5 | 11 | 16 | 30 | -14 | 23 |
|
18 |
![]() |
23 | 5 | 4 | 14 | 14 | 28 | -14 | 19 |
|
19 |
![]() |
23 | 4 | 7 | 12 | 24 | 39 | -15 | 19 |
|
20 |
![]() |
23 | 4 | 6 | 13 | 20 | 32 | -12 | 18 |
|
Kashiwa Reysol Spillere sæsonen 2025
Her er alle 35 spillere på Kashiwa Reysols hold i 2025, til både J1 League og andre turneringer som Kashiwa Reysol er med i:

H. Saruta
Goalkeeper
Trøje #1
R. Kojima
Goalkeeper
Trøje #25
D. Sakata
Goalkeeper
Trøje #41
K. Matsumoto
Goalkeeper
Trøje #46
T. Kuwata
Defender
Trøje #0
H. Mitsumaru
Defender
Trøje #2
Diego Diego
Defender
Trøje #3
T. Koga
Defender
Trøje #4
H. Tanaka
Defender
Trøje #5
T. Inukai
Defender
Trøje #13
E. Katayama
Defender
Trøje #16
H. Noda
Defender
Trøje #22
D. Sugioka
Defender
Trøje #26
W. Harada
Defender
Trøje #42
Y. Kamo
Midfielder
Trøje #0
K. Chonan
Midfielder
Trøje #0
Y. Yamada
Midfielder
Trøje #6
Y. Koizumi
Midfielder
Trøje #8
Masa Masa
Midfielder
Trøje #11
T. Koyamatsu
Midfielder
Trøje #14
K. Tezuka
Midfielder
Trøje #17
H. Nakama
Midfielder
Trøje #19
T. Kubo
Midfielder
Trøje #24
K. Kumasaka
Midfielder
Trøje #27
S. Toshima
Midfielder
Trøje #28
T. Shimamura
Midfielder
Trøje #29
S. Naruse
Midfielder
Trøje #31
E. Shirai
Midfielder
Trøje #33
N. Nakagawa
Midfielder
Trøje #39
R. Harakawa
Midfielder
Trøje #40
K. Kumasawa
Midfielder
Trøje #48
Y. Furusawa
Attacker
Trøje #0
M. Hosoya
Attacker
Trøje #9
Y. Kakita
Attacker
Trøje #18
S. Nakajima
Attacker
Trøje #37Kashiwa Reysol Historie og Info
Kashiwa Reysol hører til blandt de mest traditionsrige fodboldinstitutioner i Japan og kan føre sin oprindelse helt tilbage til begyndelsen af 1940’erne, hvor Hitachi-koncernen etablerede sit firmamandskab i Kodaira i det vestlige Tokyo. Klubben har siden udviklet sig fra fabrikshold til fuldt ud professionel organisation, og dens historie rummer både mesterskabstitler, nedrykninger, sensationelle comebacks og markante bidrag til både den nationale liga og internationale turneringer.
Selv om meget har ændret sig undervejs – herunder navn, by og ligastruktur – er den gule trøje med de markante sorte detaljer og solmotivet i klubbens emblem forblevet et genkendeligt kendetegn. Navnet ”Reysol”, der kombinerer de spanske ord for ”konge” og ”sol”, peger direkte tilbage til moderselskabet Hitachis japanske skrifttegn for den opgående sol, og denne sproglige og visuelle reference indrammer stadig klubbens identitet som ”sun king” i japansk fodbold.
I dag spiller Kashiwa Reysol sine hjemmekampe på Sankyo Frontier Kashiwa Stadium – populært kaldet ”Hitachidai” – i Chiba-præfekturet nordøst for Tokyo. Klubbens kronologiske rejse spænder fra pionérårene i den oprindelige Japan Soccer League, over gyldne perioder i 1970’erne, turbulente nedrykningsår i midten af 2000’erne og frem til det historiske mesterskab i 2011, der kom blot ét år efter triumfen i landets næstbedste række. Nedenfor følger en dybdegående gennemgang af alle væsentlige aspekter af Kashiwa Reysol – fra historie, rivalopgør og stadionforhold til meritter, trænere, spillere og fankultur.
Klubidentitet og kultur
Navn, symbolik og ejerskab
Betegnelsen ”Kashiwa Reysol” blev indført i 1993 som led i klubbens overgang fra selskabs- til professionsklub. ”Rey” betyder ”konge”, mens ”Sol” betyder ”sol” på spansk; tilsammen danner de tilnavnet ”solkongen”. Det er en direkte sproglig pendant til Hitachis kanji-tegn (日) for solen, og Hitachi forblev – i modsætning til hvad der skete for størstedelen af J.League-holdene – både eneejer og hovedsponsor.
Farver og trøjedesign
Gul er hovedfarven, udformet som et symbol på sollys, og kombineres med sorte elementer. Farvekombinationen kaldes ofte ”aurinegro”, inspireret af klassiske klubber som Peñarol og Borussia Dortmund, og Kashiwa Reysol er det eneste klubhold i den japanske topdivision, der bærer den karakteristiske gul-sorte dragt.
Klubhymne
Siden 1994 har klubbens officielle hymne været ”We Are Reysol”, fremført af anime-sangeren Hironobu Kageyama. Sangen udkom samme år som klubben opnåede oprykning til J1, og den spilles fortsat ved hjemmekampe som samlende fællessang for tilhængerne.
Historisk oversigt
Hitachi SC (1939 – 1992)
Klubben begyndte som firmaklub i 1939 og blev formelt etableret i 1940 under navnet Hitachi, Ltd. Soccer Club. I 1965 blev den et af de såkaldte “Original Eight”-medlemmer i den nystiftede Japan Soccer League (JSL). Midt i 1970’erne opnåede holdet sin første gyldne æra med JSL-mesterskab i 1972, sejr i JSL-cuppen 1976 samt Emperor’s Cup-triumfer i 1972 og 1975.
I 1986 flyttede holdet fra Kodaira til Kashiwa, men tilvænningen viste sig vanskelig: sæsonen endte med nedrykning til JSL Division 2. Efter en elevatorperiode, hvor klubben skiftevis rykkede op og ned frem til 1992, stod det klart, at man ikke kunne leve op til kravene om at være stiftende medlem af den nye professionelle J.League. I stedet valgte ledelsen at starte i den daværende Japan Football League (JFL) – det næsthøjeste niveau – men med ambitionen om hurtig oprykning.
Omstillingen til Kashiwa Reysol (1993 – 1995)
I 1993 skiftede man officielt navn til Kashiwa Reysol, fik nyt våbenmærke og maskot samt indledte en markant brasiliansk forstærkning med verdensstjernen Careca. 1993-sæsonen blev resultatmæssigt vanskelig, men i 1994 sikrede holdet andenpladsen i JFL og dermed oprykning til J1, især takket være Carecas scoringer og træner Zé Sérgios brasilianske indflydelse.
Konsolidering og første pokaltitel (1995 – 2004)
Kashiwa debuterede i J1 League i 1995. Akira Nishino, der tidligere havde ledet det japanske OL-hold, blev cheftræner i 1998, samtidig med at bulgarske Hristo Stoichkov forstærkede truppen. Året efter kom sydkoreanske landsholdskoryfæ Hong Myung-bo til klubben, og samme sæson – 1999 – indløste drømmen om sølvtøj sig i form af triumf i J.League Cup.
Trods denne succes førte efterfølgende sæsoner under den engelske træner Steve Perryman til ustabilitet og svigtende resultater, hvilket lagde kimen til senere nedrykningsdramaer.
Nedrykning og genopbygning (2005 – 2007)
Sæsonen 2005 sluttede på 16.-pladsen ud af 18, og nederlaget i play-off mod Ventforet Kofu sendte klubben i J2 League. Forud for 2006 forlod en række markante spillere – herunder Tomokazu Myōjin, Mitsuru Nagata og Keiji Tamada – klubben, og Nobuhiro Ishizaki overtog cheftrænerposten. Trods det gennemgribende generationsskifte sikrede holdet oprykning tilbage til J1 ved at slutte som nummer to i 2006. Målmand Yūta Minami blev samtidig udnævnt til anfører.
Oprykningssæsonen 2007 blev en sportslig positiv overraskelse: holdet åbnede med 4-0 over Júbilo Iwata og endte på en sikker ottendeplads, mens Minami noterede sig for 17 clean sheets.
Ustabile år og ny nedrykning (2008 – 2009)
I 2008 lå Kashiwa helt oppe som nummer tre efter 15 spillerunder, men en stribe sejrløse måneder betød, at sæsonen sluttede med en ellevteplads. Holdet nåede dog finalen i Emperor’s Cup samme år, hvor Gamba Osaka dog trak det længste strå efter forlænget spilletid.
I 2009 fulgte endnu en nedrykning til J2, og klubben stod over for en ny fase med genopbygning.
Den gyldne æra 2010 – 2014
Brasilianske Nelsinho Baptista overtog kommandoen i J2-sæsonen 2010 og førte holdet til mesterskabet og direkte oprykning. Sensationen fulgte i 2011, hvor Kashiwa Reysol – som første japanske klub nogensinde – gik fra vinder af 2. division til vinder af J1 League året efter.
- 2011: J1 League-mestre efter en hæsblæsende sæsonafslutning, hvor Nagoya Grampus og Gamba Osaka blev holdt henholdsvis ét og to point bagude.
- FIFA Club World Cup 2011: 2-0 over Auckland City i åbningskampen, sejr i straffesparkskonkurrence mod CF Monterrey i kvartfinalen, 1-3-nederlag til Santos i semifinalen og fjerdeplads efter nyt straffesparksdrama mod Al-Sadd.
- 2012: Sejr i Emperor’s Cup og det efterfølgende japanske Supercup-opgør.
- 2013: Klubbens anden J.League Cup-titel.
- 2014: Vinder af den internationale Suruga Bank Championship.
På blot fem år blev det således til seks forskellige titler, og profiler som Hiroki Sakai, Junya Tanaka, Jorge Wagner og Leandro Domingues prægede perioden.
Senere udvikling (2015 – 2025)
Efter den gyldne periode fulgte større udsving i resultaterne. I 2019 måtte klubben endnu en gang ned i J2, men svarede tilbage med et nyt 2.-divisionsmesterskab samme år og returnerede til topniveauet i 2020. Siden da har Kashiwa Reysol været fast indslag i J1 frem til mindst sommeren 2025.
Stadionforhold
Sankyo Frontier Kashiwa Stadium
Hjemmebanen – ofte blot kaldet ”Hitachidai” – ligger i Kashiwa, Chiba-præfekturet, og ejes af klubben selv. Kapaciteten er 15 109 tilskuere. Koordinaterne 35° 50′ 54″ N, 139° 58′ 31″ Ø placerer anlægget bekvemt i forhold til den tætte storbyregion omkring Tokyo, hvilket har bidraget til et loyalt lokalpublikum og en kompakt, intens stadionoplevelse.
Rivalopgør
Marunouchi Gosanke
Sammen med JEF United Chiba og Urawa Reds udgør Kashiwa Reysol det historiske trekløver ”Marunouchi Gosanke”. Alle tre havde oprindeligt hovedkontor i Tokyos forretningskvarter Marunouchi og var medstiftere af JSL i 1965. Indbyrdes kampe betegnes som Marunouchi-derbies og bærer præg af årtiers traditionel prestige.
Chiba-derbyet
Reysol og JEF United mødtes første gang i 1941 i Kanto-ligaen. Begge klubber har nu hjemme i Chiba-præfekturet, og lokalopgøret – Chiba-derbyet – spilles både i ligaen og årligt i en preseason-træningskamp kaldet Chibagin Cup, opkaldt efter Chiba Bank.
Øvrige rivaler
Klubben har desuden etablerede rivaliseringer mod:
- Kashima Antlers – opgøret kaldes populært ”Tonegawa clásico”.
- FC Tokyo – betegnes ”Kanamachi-derby”.
- Ōmiya Ardija – kendt som ”Nodasen-derby”.
Meritter og titler
Oversigt over klubtrofæer
Konkurrence | Antal sejre | År |
---|---|---|
Japan Soccer League (Div. 1) | 1 | 1972 |
J1 League | 1 | 2011 |
J2 League | 2 | 2010, 2019 |
Japan Soccer League Division 2 | 1 | 1990/91 |
JSL Cup | 1 | 1976 |
J.League Cup | 2 | 1999, 2013 |
Emperor’s Cup | 3 | 1972, 1975, 2012 |
Japansk Supercup | 1 | 2012 |
Copa Suruga Bank | 1 | 2014 |
Sæsonplaceringer og ligahistorik
Ligadeltagelse pr. periode
Division | Perioder |
---|---|
JSL Division 1 / J1 League | 1965-1971, 1972-1986-87, 1989-90, 1991-92, 1995-2005, 2007-2009, 2011-2018, 2020-pr. |
JSL Division 2 | 1987-88 til 1988-89, 1990-91 |
Japan Football League (tidl. JFL) / J2 League | 1992-1994, 2006, 2010, 2019 |
Udvalgte milepæle
- Første japanske klub til at vinde J2 og J1 i på hinanden følgende sæsoner (2010-2011).
- FIFA Club World Cup-semifinalist 2011.
Kendte spillere og individuelle udmærkelser
Årets spiller (J.League MVP)
- Leandro Domingues (Brasilien) – 2011
- Michael Olunga (Kenya) – 2020
Årets unge spiller
- Takanori Sugeno (Japan) – 2007
- Hiroki Sakai (Japan) – 2011
- Yūta Nakayama (Japan) – 2017
Udtaget til årets hold
- Hong Myung-bo (Sydkorea) – 2000
- Tomokazu Myōjin (Japan) – 2000
- Leandro Domingues (Brasilien) – 2011, 2012
- Naoya Kondō (Japan) – 2011
- Hiroki Sakai (Japan) – 2011
- Jorge Wagner (Brasilien) – 2011
- Kōsuke Nakamura (Japan) – 2017
- Matheus Sávio (Brasilien) – 2024
Managerhistorik
Nedenstående liste inkluderer udvalgte cheftrænere, der har sat markant præg på klubbens udvikling:
- Zé Sérgio – ledte oprykningen 1994.
- Akira Nishino – cheftræner 1998 og initiativtager til J.League Cup-sejren i 1999.
- Steve Perryman – periode præget af resultatsvigt, kulminerende i nedrykningen 2005.
- Nobuhiro Ishizaki – stod for genrejsningen og oprykningen i 2006.
- Nelsinho Baptista – arkitekten bag J2-titlen 2010, J1-mesterskabet 2011 samt den titeltunge periode 2012-2014.
Nuværende trup og klubstab
Førsteholdstrup
Truppen pr. marts 2025 består af både japanske og udenlandske spillere, idet visse spillere besidder dobbelt statsborgerskab i henhold til FIFA-reglerne. En række spillere er udlejet til andre klubber, mens unge talenter løbende integreres i førsteholdstræningen.
Klubkaptajner
Gennem årene har flere markante profiler båret anførerbindet; i nyere tid har både Yūta Minami og andre nøglespillere udfyldt rollen.
Økonomi og organisation
Hitachi har historisk været både eneste ejer og hovedsponsor, hvilket adskiller Kashiwa Reysol fra mange andre japanske klubber, der har dilutioneret ejerskabet efter overgang til professionel status. Den stabile selskabsbaggrund har muliggjort investeringer i stadion, ungdomssektor og strategiske spillerkøb – eksempelvis transferen af brasilianske França fra Bayer Leverkusen i 2005, som med en sum på 2,5 millioner euro var blandt de dyrere handler i ligaen på det tidspunkt.
Fankultur og engagement
Kernen i klubbens support består af loyale fans fra Kashiwa og det omgivende Chiba-område, som fylder Hitachidai med gule og sorte bannere. ”We Are Reysol” er fast indslag før og efter kampene, og Chibagin Cup fungerer som uofficiel årlig generalprøve for både spillere og fans, hvor bragende trommer og koreografi markerer starten på en ny sæson.
Statistikker og rekorder
- Største sejrsmargin på international scene i Club World Cup: 2-0 mod Auckland City (2011).
- Første – og fortsat eneste – japanske klub til back-to-back vinder af J2 og J1.
- Flest titler i fem på hinanden følgende sæsoner: 6 (2010-2014).
Perspektiver
Kashiwa Reysol har på få årtier bevæget sig fra firmaklub til internationalt konkurrerende brand, og selv om resultaterne har svinget, viser historikken, at klubben formår at rejse sig efter modgang. Kombinationen af stærk lokal forankring, et distinkt brand i japansk fodbold og fortsat økonomisk opbakning fra Hitachi peger mod, at klubben også fremover vil sætte sit præg på både indenlandske turneringer og asiatiske opgør.
Konklusion
Fra mesterskabsglorie i 1970’erne til banebrydende bedrifter i 2010’erne udgør Kashiwa Reysol et levende eksempel på japansk fodbolds udvikling. Klubben rummer både pionérånd, lokalt engagement og international gennemslagskraft, og dens solgule farver og historiske forbindelser til Hitachi afspejler en identitet, der er lige så lysstærk som navnet antyder. Med en solid organisatorisk rygrad og tradition for at skabe comeback-fortællinger er scenen sat for, at solkongen fra Kashiwa også fremover kan skrive nye kapitler i sin i forvejen rige historie.