Kenyu Sugimoto

Kenyu Sugimoto, født 18. november 1992 i Ikuno-ku, Osaka, er en japansk fodboldspiller, der gennem en lang og omskiftelig karriere har markeret sig som en alsidig angrebsspiller med erfaring fra alle tre niveauer i J-League. Med sine 187 centimeter kombinerer han fysik, hovedstyrke og teknisk kunnen, og han har i perioder både været anvendt som traditionel frontløber, hængende angriber, kantspiller, offensiv midtbanespiller og – tilbage i ungdomstiden – endda som midterforsvarer. Efter ophold hos blandt andre Cerezo Osaka, Kawasaki Frontale, Urawa Reds, Yokohama F. Marinos og Júbilo Iwata skiftede han i 2024 på leje til Omiya Ardija, bidrog til klubbens øjeblikkelige oprykning fra J3, og blev derefter købt fri med permanent kontrakt fra 2025, hvor klubben samtidig trådte ind i Red Bull-organisationen under navnet RB Omiya Ardija.

Barndom, skoleår og tidlig udvikling

Sugimoto begyndte at spille fodbold i femte klasse på den lokale skoleklub FC Rui Ramos Vegit, og allerede få år senere blev han optaget i Cerezo Osakas ungdomsafdeling. Under et tidligt juniorlandsholds-træningsophold som førsteårs elev i mellemskolen mødte han navne som Ryo Miyaichi, Takashi Usami og Yoshinori Takagi, hvilket efter eget udsagn gav ham et klart billede af det niveau, han måtte stræbe efter. Han intensiverede sin træning, havde særligt fokus på boldbehandling, og blev hurtigt en af akademiets mest omtalte talenter.

I 2009 vandt Cerezos U-18-hold den nationale klubyouth-turnering. Sugimoto indledte turneringen som midterforsvarer sammen med Takanori Ohgihara, men i en intens kvartfinale blev han rykket op i angrebet i den forlængede spilletid og afgjorde opgøret med kampens eneste mål. Hans dobbelte rolle som defensiv ankermand og matchvinder gjorde indtryk – han blev kåret til turneringens MVP, en udmærkelse der fortsat fremhæves, når hans alsidighed diskuteres.

1. juni 2010 underskrev han sin første professionelle aftale med Cerezo Osakas seniortrup, officielt registreret fra 1. juli samme år.

Klubkarriere

Cerezo Osaka: Debut og gennembrud

Den 23. juli 2011 fik han sin første J1-kamp mod Shimizu S-Pulse, og blot en måned senere – den 24. august – nettede han sit første ligamål mod Yokohama F. Marinos. I slutningen af november rundede han 450 spilleminutter og indløste derved en fuldtidskontrakt på de forbedrede “A-betingelser” i J-League-regi.

Lån til Tokyo Verdí (2012)

For at få mere kontinuerlig spilletid drog han tidligt i 2012 til Tokyo Verdí i J2. Han debit­erede 1. april mod Machida Zelvia og scorede også her. I alt blev det til 18 kampe, fem mål og tre assists, og holdet blandede sig i oprykningskampen, indtil Sugimoto i juli vendte tilbage til moderselskabet på Cerezos anmodning.

Første tilbagekomst og europæisk opmærksomhed

Sommeren 2013 startede han inde i en prestigefyldt venskabskamp mod Manchester United og udnyttede et presspil fra Takumi Minamino til at score mod Premier League-giganten – en aktion der indbragte ros fra daværende United-træner David Moyes.

Kawasaki Frontale (2015)

Efter flere sæsoner med vekslende indhop valgte han i 2015 et permanent skifte til Kawasaki Frontale. Opholdet blev dog kortvarigt, da han året efter vendte hjem til Cerezo Osaka, som netop var faldet ned i J2.

Anden periode hos Cerezo Osaka (2016-2018)

2016-sæsonen blev et vendepunkt. Han nåede 14 ligemål og syv assists, selv om han i sensommeren brækkede et ribben og måtte overtale lægestaben til at lade ham optræde som joker. I 2017, under den nye træner Yoon Jong-hwan, blev han fast midtpunkt i et system, der satsede massivt på indlæg fra kanterne. Det kastede 22 J1-mål af sig – næstflest i ligaen – samt en nøglerolle i klubbens første Liga-Cup-triumf, hvor han scorede finalens åbningsmål og blev kåret til turneringens MVP. Operation i anklen i december forhindrede deltagelse i den efterfølgende Kejser-Cup-finale, men året står stadig som hans statistisk stærkeste.

I 2018 blev Cerezos spillestil mere boldbesiddende, antallet af indlæg faldt, og Sugimotos rolle ændrede sig til en mere tilbagetrukket mål��Mfanger og opspilsstation. Han nåede fem ligescoringer og søgte efter nye udfordringer.

Urawa Red Diamonds (2019-2022)

I januar 2019 skrev han kontrakt med Urawa Reds. Første sæson bød på vanskeligheder i spilkonceptet under Oswaldo Oliveira, og han nettede blot to gange i ligaen – begge på straffespark. Han nåede dog 200 J1-kampe i juli 2020 og havde momentvise højdepunkter, blandt andet et direkte flugtermål mod Shimizu S-Pulse i april 2021, der samtidig var hans 50. ligascoring i karrieren.

Lån til Yokohama F. Marinos (2021)

I juli 2021 rykkede han videre på lejebasis til Yokohama F. Marinos. Her fik han en rolle som klassisk centerforward i Kevin Muscats højt tempo-baserede 4-3-3-system, hvor han med styrke i hovedspillet og evnen til at fastholde bolden skabte plads til kantspillerne. 11 optrædener resulterede i tre mål, herunder en vigtig udligning mod Nagoya Grampus og et sent hovedstødsmål mod Shonan, som holdt Marinos inde i guldkampen.

Júbilo Iwata (2022-2023)

For 2022-sæsonen blev han lejet ud til oprykkeren Júbilo Iwata. Han scorede ikke så ofte, men var central i det høje pres og løste den traditionelle “targetman”-opgave med luftdueller – ifølge ligaens statistikker tredjehøjest antal vundne offensive hovedstød pr. 90 minutter. Skiftet blev gjort permanent fra 2023, men allerede tidligt på året returnerede han midlertidigt til Yokohama F. Marinos for endnu en lejeperiode.

Omiya Ardija og overgangen til RB Omiya (2024- )

9. januar 2024 valgte han et markant skridt ned i hierarkiet for at genstarte karrieren og tog på lån til netop nedrykkede Omiya Ardija i J3. Cheftræner Tetsu Nagazawa placerede ham i den offensive midtbane, og Sugimoto kvitterede med høj arbejdsradius, gennembrudskraft og en vigtig evne til at binde spillet sammen. Han nåede tocifret mål for første gang siden 2017 og stod i 34 kampe for 10 scoringer og syv assists, hvilket var top i begge interne statistikker. Omiya sikrede sig mesterskabet i J3 med rekordmange point, og Sugimoto blev valgt til både ligaens officielle og spillerforeningens bedste ellever samt kåret til JPFA-MVP for sæsonen. Allerede 25. december 2024 offentliggjorde klubben en permanent kontrakt fra 2025, hvor navnet ændres til RB Omiya Ardija som led i Red Bulls indtræden. I den tidlige del af 2025-kampagnen har han fortsat med at levere mål og afgørende aktioner, herunder et spektakulært first-time-volley i 6. spillerunde.

Landsholdskarriere

Sugimoto har repræsenteret Japan på alle ungdomsniveauer. Allerede ved U-17-VM 2009 deltog han i samtlige tre kampe og scorede et bemærkelsesværdigt mål mod Brasilien, hvor han med ydersiden af højrefoden tog en lang aflevering ned i fuld fart og afsluttede sikkert. I U-18-regi blev han endda anvendt som midterforsvarer ved enkelte lejligheder, hvilket understregede hans taktiske fleksibilitet.

Vejen til OL-truppen 2012 gik via det succesfulde lejeophold i Tokyo Verdí. Japan nåede her fjerdepladsen, og Sugimoto kom i aktion i alle fire opgør. Hans opkald blev muliggjort af den olympiske regel om maksimalt tre spillere fra samme klub – fordi han på udtagelsestidspunktet spillede i J2, var han ikke omfattet af kvoten for Cerezo-Osaka-spillere.

Debuten på A-landsholdet kom den 5. september 2017 i VM-kvalifikationskampen mod Saudi-Arabien. En måned senere scorede han sit første mål i en 3-3-testkamp mod Haiti. I alt blev det til otte A-kampe og én scoring i perioden 2017-2018.

Spillestil og taktisk profil

Sugimoto er først og fremmest kendetegnet ved sin fysik. Med næsten to meters springkraft og solid overkrop er han en naturlig referencepunkt i luftdueller, og tal fra flere sæsoner viser, at han konsekvent ligger blandt de bedste japanske angribere, når det gælder vundne hovedstød på modstanderens banehalvdel. Samtidig evner han at bruge kroppen til at skærme bolden med ryggen mod mål, hvilket gør ham værdifuld som opspilsstation.

Modsat hvad hans højde kunne antyde, har han også en veludviklet teknik. I 2017 stemplede han ind på sæsonens månedsmål for et solo-løb over en hel banehalvdel mod Sagan Tosu, og U-17-målet mod Brasilien nævnes ofte som bevis på hans elegante førsteberøring. Den tidligere landstræner Vahid Halilhodžić beskrev ham som “en sjælden type med både fysik og finesse”.

Hans optimale position har gennem karrieren været diskuteret. Statistikker fra perioden hos Urawa viser, at han dér modtog langt de fleste afleveringer i mellemrummet på midten snarere end i feltet, og han udførte betydelig defensiv meterløsning. I Omiya-tiden vendte han tilbage til rollen som offensiv midtbane i et 4-2-3-1-setup og udmærkede sig som den, der satte presset ind, dirigerede medspillerne og slog de afgørende stikninger.

Titler og udmærkelser

• Klubtitler
    • J-League Cup: 2017 (Cerezo Osaka)
    • Emperor’s Cup: 2017 (Cerezo Osaka)
    • Japanese Super Cup: 2018 (Cerezo Osaka)
    • J3 League: 2024 (Omiya Ardija)
• Personlige hædersbevisninger
    • MVP, Japan Club Youth Championship: 2009
    • J-League Best XI (J1): 2017
    • J-League Cup MVP: 2017
    • J1 Månedens Spiller: juli 2017
    • J1 Månedens Bedste Mål: oktober 2017
    • J-League Best XI (J3): 2024
    • JPFA Årets Spiller (J3): 2024

Opsummerende statistiske nedslag

Sugimoto rundede i 2020 200 kampe i Japans bedste række, og hans første 50 J1-mål blev fuldendt i april 2021. Samlet set har han optrådt på alle professionelle trin i ligasystemet og er – efter sin 10. sæsonscoring i 2024 – kun den tredje spiller i J-League-historien til at registrere tocifrede mål i både J1, J2 og J3. Hans internationale facit tæller otte A-landskampe og ét mål.

Betydning og eftermæle

Selv om Sugimoto aldrig for alvor har slået sig fast som en fast bestanddel af det japanske A-landshold, har han gennem sin karriere vist en unik evne til at tilpasse sig skiftende roller og systemer. Han har leveret både som målscorer og som katalysator for andres succes, og hans præstation i 2017-sæsonen står fortsat som en af de mest produktive hjemlige sæsoner af en japansk spiller i J-League-æraen. Med flytningen til RB Omiya Ardija har han fået mulighed for at iklæde sig rollen som veteran og kulturbærer for et projekt, der igen skal bringe klubben tilbage til den højeste række. Netop denne kombination af erfaring, alsidighed og lederskab gør Kenyu Sugimoto til en markant skikkelse i moderne japansk klubfodbold.