Sådan udtaler du japanske fodboldnavne korrekt
“Golazo af Ka… øh… Mitomaa?” - Har du også siddet foran skærmen og knækket tungen, når Kaoru Mitoma tager endnu et slalomsprint, eller når Ayase Ueda prikker bolden i kassen? Japanske spillere fylder mere og mere i europæisk fodbold, men udtalen halter ofte bagefter - både på stadion, i kommentatorboksen og hjemme i sofaen.
På Japansk Fodbold får vi jævnligt spørgsmål som: “Hvorfor siger nogle ’Kawaga’ i stedet for ’Kagawa’?” eller “Er det ’Ō-saka’ eller ’Oh-saka’?” Svaret ligger i de helt særlige lydregler, der gør japansk enkelt - men også anderledes end dansk.
I denne guide zoomer vi ind på tre nøgleområder:
- Grundlæggende udtale - de fem krystalklare vokaler, den jævne rytme og de små detaljer som lange vokaler og dobbelte konsonanter.
- Fodboldnavne i praksis - fra Gamba Ōsaka til Ritsu Dōan: hvad der står på trøjen, og hvordan du faktisk siger det.
- Hands-on tjekliste - en simpel metode, øvelser og lydkilder, så du rammer plet, første gang bolden ruller.
Uanset om du er kommentator, fan eller bare vil imponere vennerne med korrekt Samurai Blue-snak, er du ét klik fra at mestre navnene. Lad os kaste os over udtalen - og give de japanske spillere den respekt, deres navne fortjener.
Grundlæggende udtale: Vokaler, konsonanter og rytme i japansk
Japansk bygger på fem rene vokaler, der altid udtales på samme måde - også når de står efter hinanden. Tænk på dem som “klare klodser”, der hver fylder én takt (mora):
| Vokal | Lyd (cirka) | Eksempel |
|---|---|---|
| a | kort å | Tanaka たanaka |
| i | kort i | Iniesta いi |
| u | kort u (læber runde, næsten stum efter /s/ og /k/) | Tsukuba つkuba |
| e | kort e | Endo endo |
| o | kort o | Osaka osaka |
Rytmen i japansk er jævn og kort: hvert tegn (mora) tager præcis én takt, og sproget har ingen trykaccent som dansk eller engelsk. Derfor siges “Ka-wa-sa-ki” nærmest som et metronom. Pausen skabes af konsonanter, ikke af forskellig vægt. Behold derfor samme volumen på alle stavelser, så navne som “Kobayashi” ikke får dansk hovedtryk på “ba”.
To specialiteter kan drille: lange vokaler og dobbeltkonsonanter. En lang vokal fylder to moraer og markeres ofte med macron (ō/ū) eller som ou, oo, ei. Eksempler: Ōsaka (おおさか - O-o-sa-ka), Shōji (しょうじ - Sho-o-ji), Ryū (りゅう - Ryu-u). Stop aldrig efter første takt; hold tonen en anelse længere. Den dobbelte konsonant skrives med lille tsu (っ) og udtales som en mikropause: “Kashima” vs. “Kasshima” (かっしま). I fodboldsammenhæng gælder det især “Hasshi”, “Kittō” og alt med -kka/-tta/-ppa.
For danskere er der fire konsonantlyde, som er værd at øve målrettet:
- r-lyden: en kort, blød flap (som en lynhurtig d) - prøv at sige “la-d-a” og lad tungespidsen kun lige røre ganen: Ramu, KagorKawasaki.
- shi / chi / tsu: shi (し) udtales “sj-i”; chi (ち) som “tj-i”; tsu (つ) som “t-su” i ét pust. Navne som “Shimizu”, “Chi”ba, “Tsu”basa bliver ofte fejllæst.
- fu: fu (ふ) laves uden underlæbe mod tænder; pust luften let som i et engelsk “who”: “Fu”kushima, “Fu”urutani.
- udlyd-n (ん): ligger bagest i munden og bliver aldrig “ng”, men heller ikke fuldt “n”. Sig “n” med lukket mund mens du allerede er klar til næste stavelse: “Hon-da”, “Gamba”.
Navne i fodboldverdenen: Regler, faldgruber og eksempler
I japansk sportspresse skrives navnene som efternavn forrest (f.eks. Endō Wataru), men til internationale turneringer vender forbundet ofte rækkefølgen til fornavn efternavn (Wataru Endo) for at imødekomme vestlige vaner. Vores anbefaling er: skriv dem som på trøjen eller i turneringens officielle kampprogram, men vær konsekvent - og nævn gerne den oprindelige rækkefølge første gang: “Wataru Endo (jp. Endō Wataru)”. Alle navnene romaniseres normalt i Hepburn-systemet, som gør det let at koble bogstaverne til udtalen. De lange vokaler markeres korrekt med macron (¯): ō, ū. Kan dit CMS ikke vise macroner, kan du skrive ou/oo, uu, men forklar læseren at Ōsaka udtales som “o-o”, ikke som dansk “å”.
Macronen er vigtigere end man tror: overser du den, halverer du vokalens længde og risikerer at ramme et helt andet ord. Se forskellen her:
- Kōbe (甲部) - “koo-be”, 4 moraer
- Kobe (神戸) - “ko-be”, 3 moraer
- Mitoma udtales mi-to-ma (ikke “mai-toma”)
- Kagawa er ka-ga-wa (ikke “ka-gá-wa” med tryk på ga)
- Honda er hon-da med åben o (ikke “hån-da”)
- Kubo: ku-bo, hvor u er kort, men hørbar
- Dōan: macron på første ō (“do-o-an” - tre moraer)
- Gamba Ōsaka/Cerezo Ōsaka: to lange ō
- Kashima: ka-shi-ma (ikke “ka-sjíma”)
Der er fire stavemønstre, som især driller danske kommentatorer; lær dem udenad og du er allerede 80 % i mål:
| Mønster | Romanisering | Udtalehint | Eksempel |
|---|---|---|---|
| kyo / kyō | きょ / きょう | “kyo” vs. “kyo-o” (lang) | Kyōto Sanga |
| ryo / ryō | りょ / りょう | “ryo” vs. “ryo-o” | Nagumo Ryō |
| ei → ē | えい | Bliver ét langt “e-e” | Keisuke (Ke-e-s’ke) |
| svagt u | く, す, つ i udlyd | u næsten hviskes eller forsvinder | Sapporo (sap-po-ro) |
Fra teori til praksis: Tjekliste, øvelser og ressourcer
Første skridt er at gøre navnet “overskueligt”: del det i moraer (japansk rytmeenhed) og marker derefter, hvad der er lang vokal (ō/ū, ei) og dobbelt konsonant (kk, pp, -t-). Når du har den visuelle skitse, siger du alle vokaler rent og i samme længde - ingen dansk trykaccent på én stavelse. Prøv fx med Ao Tanaka → A-o-Ta-na-ka (5 moraer) eller Kyōgo Furuhashi → Kyō-go-Fu-ru-ha-shi (6 moraer, lang ō). Den korte “pause” før en dobbelt konsonant kan du øve ved at klappe en gang svagt: Fu-ru-(klap)-ha-shi. Brug gerne et simpelt lydskrift-hjælpemiddel i parentes: Kyōgo (kyo-o-go), Mitoma (mi-to-ma), Kubo (ku-bo).
For danske ører hjælper det at sammenligne med velkendte lyde - men husk blot at de japanske aldrig dyppes i schwa. Se nedestående lille “lomme-tabel” til hurtig reference, og lav daglige “ø-øvelser”: sig vokalerne a-i-u-e-o to gange hurtigt, derefter samme række med lange vokaler a a / i i … osv. Slut af med at veksle mellem dansk r og japansk r (en kort klap med tungespidsen mod gummerne, som i den spanske pero). Prøv også at viske “shi-shi-shi” og “tsu-tsu-tsu” for at fjerne dansk sibilans.
| Japansk lyd | Ca. dansk reference | Typisk fejl |
|---|---|---|
| a | kort a i “kat” | bliver schwa |
| i | i i “is” | sløres til “ji” |
| u | u i “ud” (læber spidse, ingen dansk y) | bliver y/ø |
| e | é i “én” (lukket e) | bliver æ |
| o | å i “bål” | bliver ɔ |
Inden kamp- eller studie-speak: Tjekliste ① Har jeg navnerækkefølgen korrekt? (Japansk: efternavn først i skrift, men fornavn først, hvis spilleren selv bruger vestlig rækkefølge). ② Har jeg markeret lange vokaler/dobbelte konsonanter i manus? ③ Har jeg lyttet til officiel udtale (klubvideo, JFA, NHK, Forvo) og gentaget højt tre gange? ④ Undgår jeg at for-danske navne som “Kashima” (ikke “Ka-shii-ma” men Ka-shi-ma) og “Kubo” (ku-bo, ikke “ku-boh”)? ⑤ Har jeg en reserveplan: skriv det i lydskrift på kortet. Yderligere ressourcer: NHK World - Easy Japanese (gratis audio), Forvo japanske navne, Japan Society - pronunciation drills samt J.League-klubbernes engelske YouTube-kanaler, der ofte har spillerpræsentationer med selvsagt navn. Følger du ovenstående metode, sidder Mitoma, Doan og Maeda snart lige så rent i munden som “Højlund”.
