Tokyo Verdy

Tokyo Verdy Kampe

Her kan du se kampprogrammet for Tokyo Verdy i år.

Tokyo VerdyKommende Kampe

Runde 21

21. Jun 11:30

Yodoko Sakura Stadium

Cerezo Osaka

2–1

Tokyo Verdy

Slut – 90+8'

Dommer: Atsushi Kamimura

Runde 23

5. Jul 12:00

Toyota Stadium

Nagoya Grampus

0–0

Tokyo Verdy

Slut – 90+10'

Dommer: Koji Takasaki

Runde 24

20. Jul 11:00

Ajinomoto Stadium

Tokyo Verdy

vs.

FC Machida Zelvia

09:00

Dommer: -

Runde 25

9. Aug 11:00

Ajinomoto Stadium

Tokyo Verdy

vs.

Yokohama F. Marinos

09:00

Dommer: -

Runde 26

16. Aug 12:00

Sanga Stadium by Kyocera

Kyoto Sanga FC

vs.

Tokyo Verdy

10:00

Dommer: -

Runde 27

23. Aug 12:00

Ajinomoto Stadium

Tokyo Verdy

vs.

Sanfrecce Hiroshima

10:00

Dommer: -

Runde 28

30. Aug 11:00

NHK Spring Mitsuzawa Football Stadium

Yokohama FC

vs.

Tokyo Verdy

09:00

Dommer: -

Runde 29

13. Sep 02:00

Ajinomoto Stadium

FC Tokyo

vs.

Tokyo Verdy

00:00

Dommer: -

Runde 30

20. Sep 02:00

Ajinomoto Stadium

Tokyo Verdy

vs.

Fagiano Okayama

00:00

Dommer: -

Runde 31

23. Sep 02:00

NOEVIR Stadium Kobe

Vissel Kobe

vs.

Tokyo Verdy

00:00

Dommer: -

Runde 32

27. Sep 02:00

Ajinomoto Stadium

Tokyo Verdy

vs.

Urawa Red Diamonds

00:00

Dommer: -

Runde 33

3. Oct 02:00

Lemon Gas Stadium Hiratsuka

Shonan Bellmare

vs.

Tokyo Verdy

00:00

Dommer: -

Runde 34

18. Oct 02:00

Ajinomoto Stadium

Tokyo Verdy

vs.

Albirex Niigata

00:00

Dommer: -

Runde 35

25. Oct 02:00

IAI Stadium Nihondaira

Shimizu S-Pulse

vs.

Tokyo Verdy

00:00

Dommer: -

Runde 36

8. Nov 02:00

Ajinomoto Stadium

Tokyo Verdy

vs.

Avispa Fukuoka

00:00

Dommer: -

Runde 37

30. Nov 02:00

Ajinomoto Stadium

Tokyo Verdy

vs.

Kashima Antlers

00:00

Dommer: -

Runde 38

6. Dec 02:00

Panasonic Stadium Suita

Gamba Osaka

vs.

Tokyo Verdy

00:00

Dommer: -

Tokyo VerdyFærdigspillede Kampe

Runde 22

29. Jun 09:00

Ajinomoto Stadium

Tokyo Verdy

1–0

Kawasaki Frontale

Slut – 90+6'

Dommer: Koei Koya

Runde 20

15. Jun 09:00

Ajinomoto Stadium

Tokyo Verdy

0–3

Kashiwa Reysol

Slut – 90+4'

Dommer: Koichiro Fukushima

Runde 19

31. May 05:00

Best Denki Stadium

Avispa Fukuoka

0–0

Tokyo Verdy

Slut – 90+9'

Dommer: F. Badstübner

Runde 18

25. May 06:00

Ajinomoto Stadium

Tokyo Verdy

1–0

Kyoto Sanga FC

Slut – 90+10'

Dommer: H. Kasahara

Runde 17

17. May 05:00

Edion Peace Wing Hiroshima

Sanfrecce Hiroshima

2–1

Tokyo Verdy

Slut – 90+8'

Dommer: T. Mikuriya

Runde 16

11. May 06:00

Ajinomoto Stadium

Tokyo Verdy

0–2

Shonan Bellmare

Slut – 90+6'

Dommer: H. Shimizu

Runde 15

6. May 07:00

Ajinomoto Stadium

Tokyo Verdy

2–0

Yokohama FC

Slut – 90+6'

Dommer: K. Sendachi

Runde 14

3. May 06:00

Saitama Stadium 2002

Urawa Red Diamonds

2–0

Tokyo Verdy

Slut – 90+8'

Dommer: Y. Imamura

Runde 13

29. Apr 05:00

JFE Harenokuni Stadium

Fagiano Okayama

0–1

Tokyo Verdy

Slut – 90+6'

Dommer: K. Nagamine

Runde 12

25. Apr 10:00

Ajinomoto Stadium

Tokyo Verdy

1–0

Cerezo Osaka

Slut – 90+5'

Dommer: R. Tanimoto

Runde 11

20. Apr 06:00

Uvance Todoroki Stadium by Fujitsu

Kawasaki Frontale

0–0

Tokyo Verdy

Slut – 90+5'

Dommer: A. Ikeuchi

Runde 10

12. Apr 06:00

Ajinomoto Stadium

Tokyo Verdy

0–1

Vissel Kobe

Slut – 90+7'

Dommer: F. Nakamura

Runde 9

5. Apr 05:00

Nissan Stadium

Yokohama F. Marinos

0–0

Tokyo Verdy

Slut – 90+5'

Dommer: Y. Yamamoto

Runde 8

2. Apr 10:00

Ajinomoto Stadium

Tokyo Verdy

2–2

FC Tokyo

Slut – 90+6'

Dommer: Fu Ming

Runde 7

29. Mar 05:00

SANKYO FRONTIER Kashiwa Stadium

Kashiwa Reysol

0–0

Tokyo Verdy

Slut – 90+8'

Dommer: R. Tanimoto

Runde 6

15. Mar 05:00

Ajinomoto Stadium

Tokyo Verdy

2–1

Nagoya Grampus

Slut – 90+6'

Dommer: S. Kawamata

Runde 5

8. Mar 05:05

Denka Big Swan Stadium

Albirex Niigata

2–2

Tokyo Verdy

Slut – 90+6'

Dommer: H. Kimura

Runde 4

2. Mar 05:00

Ajinomoto Stadium

Tokyo Verdy

0–1

Gamba Osaka

Slut – 90+10'

Dommer: K. Sendachi

Runde 3

26. Feb 10:00

Machida Gion Stadium

FC Machida Zelvia

0–1

Tokyo Verdy

Slut – 90+7'

Dommer: N. Verboomen

Runde 2

22. Feb 06:00

Kashima Soccer Stadium

Kashima Antlers

4–0

Tokyo Verdy

Slut – 90+5'

Dommer: A. Ikeuchi

Runde 1

16. Feb 05:00

Japan National Stadium

Tokyo Verdy

0–1

Shimizu S-Pulse

Slut – 90+9'

Dommer: F. Nakamura

Tokyo Verdy Stillinger

Her kan du se Tokyo Verdys J1 League stilling. Tokyo Verdy ligger lige nu på 14 plads i J1 League stillingen.

#	Hold	K	V	U	T	+	−	±	P	Form
1	Kashiwa Reysol	23	12	8	3	31	20	11	44
2	Vissel Kobe	23	13	4	6	32	21	11	43
3	Kyoto Sanga FC	23	12	5	6	38	27	11	41
4	Kashima Antlers	23	13	2	8	33	22	11	41
5	Sanfrecce Hiroshima	23	12	3	8	27	18	9	39
6	Kawasaki Frontale	23	10	8	5	37	24	13	38
7	FC Machida Zelvia	23	11	4	8	33	25	8	37
8	Urawa Red Diamonds	21	9	7	5	26	20	6	34
9	Cerezo Osaka	23	9	6	8	34	30	4	33
10	Gamba Osaka	23	9	4	10	27	30	-3	31
11	Fagiano Okayama	23	8	6	9	19	20	-1	30
12	Avispa Fukuoka	22	8	6	8	19	21	-2	30
13	Nagoya Grampus	23	7	7	9	28	30	-2	28
14	Tokyo Verdy	23	7	7	9	15	23	-8	28
15	Shimizu S-Pulse	23	7	6	10	27	32	-5	27
16	FC Tokyo	23	7	5	11	24	32	-8	26
17	Shonan Bellmare	22	6	5	11	16	30	-14	23
18	Yokohama FC	23	5	4	14	14	28	-14	19
19	Albirex Niigata	23	4	7	12	24	39	-15	19
20	Yokohama F. Marinos	23	4	6	13	20	32	-12	18

Tokyo Verdy Spillere sæsonen 2025

Her er alle 32 spillere på Tokyo Verdys hold i 2025, til både J1 League og andre turneringer som Tokyo Verdy er med i:

K. Nakamura

Goalkeeper

Trøje #0

Matheus Vidotto

Goalkeeper

Trøje #1

Hiroki Mawatari

Goalkeeper

Trøje #21

Y. Nagasawa

Goalkeeper

Trøje #21

D. Fukazawa

Defender

Trøje #2

H. Taniguchi

Defender

Trøje #3

Naoki Hayashi

Defender

Trøje #4

K. Chida

Defender

Trøje #5

M. Sako

Defender

Trøje #5

K. Miyahara

Defender

Trøje #6

K. Suzuki

Defender

Trøje #15

Y. Uchida

Defender

Trøje #26

K. Morita

Midfielder

Trøje #7

K. Saito

Midfielder

Trøje #8

Yuya Fukuda

Midfielder

Trøje #14

R. Hirakawa

Midfielder

Trøje #16

T. Inami

Midfielder

Trøje #17

Y. Matsuhashi

Midfielder

Trøje #19

Soma Meshino

Midfielder

Trøje #20

Hijiri Onaga

Midfielder

Trøje #22

Y. Tsunashima

Midfielder

Trøje #23

J. Yamamoto

Midfielder

Trøje #28

Y. Arai

Midfielder

Trøje #40

Shion Nakayama

Attacker

Trøje #0

Itsuki Someno

Attacker

Trøje #9

Yudai Kimura

Attacker

Trøje #10

Hiroto Yamami

Attacker

Trøje #11

G. Yamada

Attacker

Trøje #13

I. Kumatoriya

Attacker

Trøje #25

R. Shirai

Attacker

Trøje #27

G. Kawamura

Attacker

Trøje #30

Shuhei Kawasaki

Attacker

Trøje #37

Tokyo Verdy Historie og Info

Tokyo Verdy er ikke bare en fodboldklub, men et af japansk fodbolds mest markante kulturfænomener. Siden etableringen i 1969 har klubben – under skiftende navne og i flere forskellige bydele – indsamlet et trofæskab, som kun få kan matche, og dens historie afspejler i høj grad udviklingen fra amatørfodbold til den fuldt professionaliserede J.League. På tværs af fem årtier har klubben oplevet meteorlignende opstigninger, dramatiske nedture, geografiske flytninger, ejerskifter og en lang række sportslige højdepunkter, som fortsat kaster glans over navnet Tokyo Verdy.

Udgangspunktet var en vision om at udnytte den fodboldinteresse, der opstod i Japan efter landets OL-bronze i 1968. Med støtte fra mediekonglomeratet Yomiuri blev Yomiuri Football Club født – en organisation, der i løbet af få årtier transformerede sig fra en lokal virksomhedsklub til et nationalt kraftcenter med ambitioner om at blive „Japans svar på Yomiuri Giants“. Investeringer i udenlandske profiler, lønnede kontrakter, et struktureret ungdomsarbejde og et betydeligt medieapparat omkring holdet var med til at revolutionere sportens vilkår i landet.

I dag – efter to nedrykninger til J2, en lang periode i den næstbedste række og en ny opstigning til J1 League i 2024 – står Tokyo Verdy igen blandt eliten. Klubben deler det moderne Ajinomoto Stadium med lokalrivalen FC Tokyo, men fastholder trods barske konkurrencevilkår sin identitet, symboliseret af den grønne klubfarve, condor-maskotten „Verdao“ og et stadigt voksende ungdomsprogram, som har fostret stjerner til både japansk og international fodbold.

Historisk overblik

Fra lokal liga til national top (1969-1978)

Etableringen i oktober 1969 udsprang af et initiativ fra Yomiuri Shimbun-koncernen, som på opfordring af formanden for det japanske fodboldforbund, Ken Nozu, ønskede at ride videre på den positive OL-bølge. Holdet startede som NTV Soccer Club og blev allerede i den følgende sæson omdøbt til Yomiuri FC. Med økonomisk opbakning fra Yomiuri-koncernen og Nippon Television blev klubben indplaceret i Tokyos lokalligaer, men oprykningerne kom slag i slag. I 1971 sikrede man avancement til Kanto Football League, og i 1978 debuterede Yomiuri i Japan Soccer Leagues øverste division.

Den første storhedstid (1979-1992)

Det første store nationale trofæ landede allerede i 1979 med sejren i JSL Cup. Herefter fulgte en decideret guldalder. I 1983 kom det første ligamesterskab, og sæsonen efter blev der leveret en sjælden „double“ med både liga- og Emperor’s Cup-triumf. I alt hentede Yomiuri fem JSL-titler (1983, 1984, 1986-87, 1990-91, 1991-92) og tre JSL Cup-sejre i amatørtiden. På kontinentalt plan kulminerede succesen med klubbens hidtil eneste asiatiske titel, da Yomiuri efter turneringsafgørelse „ved skrivebordet“ blev kåret som vinder af Asian Club Championship 1987-88.

Overgang til professionalisme og fortsat dominans (1993-1994)

Professionalismens komme tvang alle store japanske klubber til at redefinere sig selv. Yomiuri FC omdøbte sig til Verdy Kawasaki ved J.Leagues fødsel i 1993. Strategien om at være „hele Japans klub“ blev realiseret gennem massive investeringer i profiler som Kazuyoshi Miura, Ruy Ramos og Tsuyoshi Kitazawa. Resultaterne udeblev ikke: Verdy vandt de to første J.League-mesterskaber i 1993 og 1994 samt tre League Cups på stribe (1992-1994) og Supercuppen i både 1994 og 1995.

Begyndende tilbagegang og økonomiske udfordringer (1995-2000)

Fra midten af 1990’erne mistede klubben fodfæstet. De aldrende stjerner, kombineret med en generel økonomisk afmatning, gjorde det vanskeligt at opretholde statussymbolet som „stjernehold“. Resultaterne dykkede, og i 1996 kom det sidste store trofæ i form af Emperor’s Cup. Årene 1996-1999 bød ellers mest på placeringer i midter- og bundregionen af tabellen, hvilket ikke harmonerede med de høje lønudgifter. Samtidig begyndte lokale fans i Kawasaki at søge mod andre klubber, især det nyprofessionelle Kawasaki Frontale.

Flytningen til Tokyo og navneskiftet til Tokyo Verdy 1969 (2001-2005)

I forsøget på at genopfinde sig selv overlod Yomiuri i 1999 ejerskabet til Nippon Television. To år senere flyttede holdet til Chōfu i Tokyo og tog navnet Tokyo Verdy 1969. Flytningen bragte klubben tættere på national mediedækning, men konkurrencen fra FC Tokyo – som allerede havde opbygget en solid fanbase – gjorde det vanskeligt at erobre hovedstaden. Sportsligt kulminerede perioden med endnu en Emperor’s Cup-triumf i 2004 under træner Osvaldo Ardiles. Kort efter kom kollapset: en horribel 2005-sæson med flere ydmygende nederlag (1-7 mod Gamba Osaka, 0-7 mod Urawa Reds, 0-6 mod Júbilo Iwata) endte med den første nedrykning i klubbens historie.

Tilværelse i J2 og kortvarigt comeback (2006-2008)

Legendespilleren Ruy Ramos tog over som cheftræner op til 2006-sæsonen. Ironisk nok deltog Tokyo Verdy i 2006 AFC Champions League mens holdet spillede i J2. Efter to sæsoner lykkedes det at rykke op igen, da klubben blev nummer to i J2 2007. Navnet blev forkortet til Tokyo Verdy, men glæden blev kort; i 2008 endte man næstsidst i J1 og måtte tage elevatoren ned igen.

Langvarig ørkenvandring og ejerskifte (2009-2023)

I september 2009 trak Nippon Television sig som hovedaktionær. En ny ejerkreds under navnet Tokyo Verdy Holdings tog over, og J.League stillede krav om nye sponsorer. Et femårigt partnerskab med sportsdetailkæden Xebio blev redningsplanken i 2010, hvor Xebio samtidig fik trøjesponsoratet. Sportsligt forblev klubben i J2: i 2018 nåede holdet dog play-off-finalen, men tabte 0-2 til Júbilo Iwata. Trods skuffelsen viste playoff-kampagnen, at ambitionen om en tilbagevenden til toppen stadig levede.

Tilbage i den bedste række (2024- )

Gennembruddet kom 2. december 2023, da Tokyo Verdy i playoff-finalen mod Shimizu S-Pulse udlignede til 1-1 på et straffespark i det 96. minut. Resultatet, kombineret med den højere grundspilsplacering, sikrede oprykningen til J1 League 2024. Med dette comeback er klubben tilbage i det selskab, hvor mange mener, den historisk hører hjemme.

Identitet, farver og symboler

Klubfarver gennem tiderne

• Hovedfarve: Grøn har siden stiftelsen været det dominerende element.
• Supplerende farver: I begyndelsen hvide, røde og blå kanter (tidligt 1980’erne).
• Nye toner: Sort blev introduceret i 1995, gul i 2006.
• Udebane: Traditionelt hvide trøjer med grønne shorts; i 2010’erne eksperimenterede klubben med sorte eller gule udebanesæt.

Klublogoet

Logoet har fra starten forestillet en gylden kondor med udstrakte vinger over en grøn fodbold. Da klubben flyttede til Tokyo i 2001, ændredes den cirkulære form til en polygon med rundet top, men kondoren – et symbol på styrke og udsyn – blev fastholdt.

Mascotten „Verdao“

Condoren lever også som en officiel maskot. Verdao optræder i menneskelignende form iført klubbens kamptrøje og er et fast indslag ved hjemmekampe, skolebesøg og sponsorarrangementer.

Klubsang

Siden 2011 har „Winning Winds“, komponeret af Tetsuya Komuro og sunget af Miz, fungeret som indløbshymne. Sangen understreger klubbens ambition om altid at „løfte“ vinden i sejrsretningen.

Navnenes betydning

Stadion og faciliteter

Hjemmebaner gennem tiden

Planer om eget stadion

Efter ejerskiftet i 2009 luftede bestyrelsen idéen om et dedikeret Verdy-stadion i Nerima-kvarteret, med sigte på færdiggørelse i 2015. Der foreligger dog ingen bekræftet information om byggestart eller realisering.

Træningsanlæg

Førsteholdet og ungdomsafdelingen bruger Clubhouse Verdy, et kompleks tæt på Yomiuri Land. Her findes baner, fitness-faciliteter og kontorer til teknisk stab.

Organisation og ejerskab

Ejerskabsudvikling

• 1969-1997: Yomiuri-koncernen og Nippon Television som stiftere og hovedaktionærer.
• 1998-2009: Nippon Television Football Club Co. Ltd. (kontrolleret af NTV).
• 2009-: Tokyo Verdy Holdings (senere Tokyo Verdy 1969 Football Club Co. Ltd.). Buddy Planning Institute ejer i dag 98 % af aktierne, mens 13 selskaber – bl.a. Xebio – deler de resterende 2 %.

Sponsorater

Xebio indgik i oktober 2010 en femårs hovedsponsoraftale, som omfattede trøje-branding og navnerettigheder til udvalgte hjemmekampe. Siden har Xebio leveret kamp- og træningstøj gennem underbrandet „Ennerre“.

Ungdomssektor og talentudvikling

Strategi og struktur

Allerede i 1970’erne begyndte Yomiuri at tilbyde lønnet ungdomstræning – en revolution i datidens japanske fodbold. Klubben skabte en satellit, Yomiuri Junior FC, som sikrede kampminutter til talenter i de regionale ligaer. Med professionaliseringen i 1992 blev juniorholdet fusioneret med moderklubben, og akademiet blev opdelt i tre alderskategorier.

Resultater og meritter i ungdomsrækker

• 8 nationale mesterskaber for ungdomshold før 1992.
• 5 efterfølgende titler; seneste triumf i 2007.

Kendte akademiprodukter

Ungdomsarbejdet har fostret profiler som Kazuyoshi Miura og Takayuki Morimoto. Begge debuterede i en meget ung alder – sidstnævnte som 15-årig målscorer i J.League 2004.

Sportslige resultater og meritter

Samlet titeloversigt

Andre bemærkelsesværdige placeringer

• J.League Cup finalist 1996; semifinalist 2004.
• Japansk Supercup finalist 1997.
• J2 League: sølv 2007, bronze 2023.
• AFC Champions League: 3. plads 1993-94, 4. plads 1992-93.
• Afro-Asian Club Championship finalist 1988.

Sæsonoversigt og ligatilhørsforhold

Ligadeltagelse år for år

Trænere og ledere

Udvalgte cheftrænere

• Osvaldo Ardiles – stod i spidsen for Emperor’s Cup-triumfen 2004; fyret i juli 2005 efter markante nederlag.
• Ruy Ramos – klubbens legende og cheftræner 2006-2007; sikrede oprykningen til J1.

Ledende skikkelser uden for banen

Ken Nozu (JFA-formand) og Matsutarō Shōriki (Yomiuri Giants-formand) var arkitekterne bag klubbens fødsel. I nyere tid har figurer som Tetsuji Hashiratani og Takuya Takagi deltaget i ejerkredsen.

Spillere og profiler

Legender og internationale ikoner

• Kazuyoshi Miura – kåret til Årets asiatiske spiller 1993; synonym med klubbens 1990’er-succes.
• Ruy Ramos – brasiliansk-født playmaker, senere klubtræner.
• Tsuyoshi Kitazawa – central midtbanekraft i storhedstiden.
• Edmundo – brasiliansk stjerne, hvis sommerindkøb i 2001 hjalp med at undgå nedrykning.
• Takayuki Morimoto – J.Leagues yngste målscorer (15 år) i 2004.

Nuværende trup

Tokyo Verdys førstehold består i 2025-sæsonen af spillere registreret pr. 9. juni 2025. De officielle trøjenumre offentliggøres af klubben på sæsonbasis.

Rivaliseringer og lokale relationer

FC Tokyo

Siden flytningen til Chōfu har Tokyo Verdy delt stadion og fanpotentiale med FC Tokyo. Lokalopgørene har stor mediebevågenhed, men FC Tokyo overtog tidligt hovedstadens publikumsmæssige førertrøje.

Kawasaki Frontale

Flytningen fra Kawasaki efterlod et vakuum, som rivalen Frontale udnyttede. Når klubberne mødes i pokalturneringer, bliver kampene stadig betragtet som et slags „derby nostalgia“.

Yokohama-klubberne

I 1990’erne konkurrerede Verdy mod Yokohama Marinos og det daværende Yokohama Flügels om publikum og sponsorer i Kantō-regionen.

Økonomi og kommerciel udvikling

Fra mediehøjborg til holdingselskab

Verdys finansielle rygmarv lå i årtier hos Yomiuri Group og Nippon Television. Efter 2009 har klubben måttet operere med et betydeligt lavere budget men til gengæld større uafhængighed. Xebio-aftalen i 2010 var et vigtigt skridt mod en stabil indtægtsstrøm via merchandise og kampdags-promotion.

Merchandise og brand

Udnyttelsen af den grønne farve, kondor-ikonografien og 1969-arven afspejles i et bredt sortiment: trøjer, supporter-halstørklæder, maskot-figurer og kollektioner produceret af Xebio-brandet „Ennerre“.

Ved siden af herrefodbolden

Multisport-strukturen

Tokyo Verdy driver også hold i kvindefodbold, volleyball og triatlon. Kvindeholdet, Nippon TV Tokyo Verdy Beleza, er et superkraftværk i japansk kvindefodbold med 12 ligatitler og 14 pokaltriumfer.

Klubben i dag og fremtiden

Sportslige ambitioner

Oprykningen til J1 League 2024 markerede begyndelsen på en ny æra. Fokus er at konsolidere sig i øverste række med en kerne af egenudviklede talenter kombineret med nøje udvalgte profiler udefra.

Forankring i lokalsamfundet

Efter årtier med skiftende hjemsteder søger Tokyo Verdy nu at etablere dybere rødder i Tokyos vestlige forstæder gennem skolepartnerskaber, træningscamps og samarbejde med lokale kommuner.

Langsigtede projekter

I bestyrelseslokalet diskuteres fortsat muligheden for et eget stadion og yderligere udbygning af akademiet. Uden de historisk set nærmest ubegrænsede Yomiuri-midler bliver evnen til at tiltrække investeringer, fastholde fans og skabe bæredygtigt talentflow afgørende.

Konklusion

Tokyo Verdy fortæller historien om moderne japansk fodbold i destilleret form: fra amatørånd til finansiel professionalisme, fra dynasti til nedtur og fra andenrang til fornyet håb. Klubbens identitet – forbundet til den grønne farve, condor-symbolet og visionen om at være „hele Japans klub“ – har overlevet flytninger, ejerskifter og økonomiske storme. Mens fremtiden aldrig er sikker i elitesport, er Tokyo Verdys arv allerede sikret gennem en imponerende samling titler og en central rolle i Japans fodboldhistorie.

Tidslinje i punktform

1. 1969: Klubben stiftes som NTV Soccer Club.
2. 1978: Debut i Japan Soccer League Division 1.
3. 1983: Første ligamesterskab.
4. 1987-88: Vinder Asian Club Championship.
5. 1993-1994: Dobbelte J.League-vindere som Verdy Kawasaki.
6. 2001: Flytning til Tokyo; navnet Tokyo Verdy 1969 antages.
7. 2005: Første nedrykning til J2.
8. 2007: Oprykning til J1; ny nedrykning 2008.
9. 2009: Nippon Television trækker sig; Tokyo Verdy Holdings overtage.
10. 2018: Play-off-finalen mod Júbilo Iwata tabes.
11. 2023: Play-off-sejr og oprykning til J1.

Dermed fortsætter fortællingen om en af Japans mest vindende og farverige klubber – en fortælling, hvor ambition, tradition og genopfindelse konstant mødes i en grøn trøje med en gylden kondor på brystet.