Vind Krydsord hjælp
Har du nogensinde siddet fast i et krydsord, hvor ledetråden blot lød “vind” - og du anede hverken, om det drejede sig om blæsevejr, en stribe sejre eller måske endda den japanske kamikaze? Så er du landet det helt rigtige sted.
På Japansk Fodbold handler det som regel om J.League-mål, Samurai Blue-holdsætninger og nye talenter fra Tokushima til Tokyo. Men her i kategorien “Bliv klogere på Japan” tager vi indimellem et afbræk fra græstæppet og stiller skarpt på sproglige finurligheder, der kan give dig vind i sejlene - bogstaveligt talt - når du kæmper med kryds og tværs.
I denne guide får du lynhurtige bud på 2-3 bogstavsløsninger, klassiske 4-bogstavers ord, nørdede navne på subtropiske storme og tips til at afgøre, om krydsordsskribenten tænker på en kuling eller en kvalifikationssejr. Kort sagt: Du lærer at knække enhver “vind”-ledetråd på rekordtid.
Grib blyanten, pust viskelæderet rent - og lad os blæse igennem de mest brugte svar, fra sus og bise til hvirvelvind og overvinde. Det er tid til at vinde krydsordet!
Vind krydsord: 2–3 bogstaver (hurtige bud)
Korte krydsordledetråde som blot siger “vind” eller “vinde” kalder ofte på ultra-kompakte svar, især i hjørner hvor pladsen er trang. De 2-3 bogstavsløsninger fungerer som små sproglige schweizerknive: nemme at skrive ind, hurtige at tjekke - og ikke mindst guld værd, når du mangler det afgørende kryds til et større ord.
Når ledetråden peger på at vinde noget (handling eller resultat), er det typisk et kort verbum i bydeform, datid eller navneform. Her er de sikre klassikere:
- nå - “opnå” en sejr eller et mål.
- få - “erhverve” eller “tilkæmpe sig” et trofæ.
Viser ledetråden i stedet til luft i bevægelse, plejer en 3-bogstavsløsning at passe. De mest brugte er:
- sus - en svag, kortvarig vind (hænger ofte sammen med “en susen”).
- slå - når “vind” står for “besejre” (slå modstanderen); fungerer altså som vinde-verbum, ikke som luft.
Et hurtigt tjek af ordklassen hjælper dig med at vælge rigtigt: Finder du en bøjningsendelse fra krydset (-r, ‑et, ‑en), er det næsten altid verbet “at vinde”; mangler der vokaler og konsonanter til “sus”, er det højst sandsynligt vejrfænomenet.
Brug de små ord strategisk: placér dem i hjørner, fyld dem i smalle passager, og lad dem være adgangsbilletten til længere japanske specialiteter som tyfon eller kamikaze andre steder i nettet. Kort sagt - søg et sus, nå gevinsten, og få hurtigt hul igennem til resten af krydsordet.
Vind krydsord: 4 bogstaver (klassikere)
Firebogstavsord er krydsordsmesterens bedste ven, fordi de passer i mange standardgittere og ofte optræder som første indskydelse, når ledetråden blot lyder “vind”. Det gælder uanset om betydningen er luftstrøm eller sejr; her gælder det om hurtigt at aflæse konteksten - står der fx sport, medalje eller score, så peger alt på sejr, mens meteorologi, kuling eller Beaufort-skala sender dig mod lufttyperne.
Klassiske firebogstavsløsninger - opdelt efter betydning:
- Luft & vejr:
- luft
- bris / brise
- pust
- bise
- bora
- føhn / fohn (varm fønvind fra bjergsider)
- Sejr & gevinst:
- sejr
Vær opmærksom på alternative stavemåder: æ, ø og å kan i nogle magasiner være erstattet af ae, oe eller aa, og diakritiske varianter som føhn → fohn eller bise → bise uden accent kan redde et ellers låst hjørne. Tjek også om ledetråden spiller på ordsprog som “vind i sejlene” (fremgang) eller japanske associationer som tyfon - selv i en firebogstavsramme kan krydsordskonstruktøren finde på at drille med kulturreferencer.
Vind krydsord: 5 bogstaver (populære løsninger)
Fem bogstaver er krydsordsmagerens sweet spot: lange nok til at give solidt fodfæste, men korte nok til at snige sig ind overalt. Blæst og storm er de mest oplagte svar, mens orkan og den japansk-klingende tyfon (jap. 台風, taifū) dækker de tropiske kraftkarle. Har du brug for et mere lyrisk pust, kan du vælge den klassiske græker zefyr - en mild vestenvind, som ofte falder i skemaer hvor Z eller Y mangler. Og ja, selv den noget mere jordnære fjært (tarmluft) optræder tit, fordi den slår to fluer med ét smæk: bogstaverne F-J-Æ elementære og emnet “luft”.
| Meteorologisk vinkling | Hint i ledetråden |
|---|---|
| blæst | “Kraftig vind”, “ruf i håret” |
| storm | “Hård kuling”, “urolig atmosfære” |
| orkan | “12 på Beaufort” |
| tyfon | “Asiatisk cyklon”, “japansk storm” |
| zefyr | “Mild vestenvind”, “poetisk brise” |
| fjært | “Luft fra bagenden”, “tarmslip” |
I sports- og spillekryds peger ledetråde som “opnå sejr” oftest på vinde, mens “gå af med sejren” kalder på sejre. Tjek vokalerne: I-N-D-E passer perfekt i diagonal- eller hjørnefelter, og R som endebogstav i “sejre” griber let fat i lodrette ord. Husk bøjningsformer: vandt (4), vundet (6) eller vinder (6) kan afsløre hvilken af de to femmere du skal bruge - og sikre, at din krydsord ikke blæser op i orkanstyrke til sidst.
Vind krydsord: 6 bogstaver (vejrlig og sejr)
Midterfeltet på seks bogstaver er krydsordets sweet spot: langt nok til at give solide kryds, men kort nok til at blive brugt af konstruktøren igen og igen. Derfor dukker vind-relaterede ord i denne længde hyppigt op - både som vejrfænomener og som udtryk for sejr eller fremgang.
Meteorologiske bud - når ledetråden taler om luftstrømme, årstider eller geografi:
- kuling - stærkere end en brise, svagere end storm
- monsun - sæsonvind i Syd- og Østasien; passer perfekt, hvis “regntid” nævnes
- passat - stabil, tropisk østlig vind; ofte gemt bag ord som “handelsvind” eller “ækvatorvind”
Sejr & handling - når “vind” betyder at opnå noget:
- storme - verbum: “at storme frem” (angribe eller spurtsende mod mål)
- erobre - vinde over nogen, besætte territorium eller tage bolden
- vinder - substantiv: “en vinder” i ligaen eller i livet
- triumf - selve resultatet, synonym til “stor sejr”
Tjek ledetrådens signalord: handling (“angriber”, “indtage”, “spurte”) peger på storme eller erobre, mens resultat (“mester”, “gevinst”, “hæder”) favoriserer vinder eller triumf. Tal om vindstyrke, retning eller årstid? Så er det næsten altid kuling, monsun eller passat. Brug krydsbogstaver til at afgøre vokalsammensætninger - ‘U-N’ holder ofte på monsun, mens dobbelte konsonanter som ‘SS’ kalder på passat.
Vind krydsord: 7 bogstaver (sammensætninger og geografi)
Når krydsordet leder efter en konkret vindtype på syv bogstaver, er det ofte de navngivne, meteorologiske fænomener der hitter. Hold øje med geografiske spor som “Middelhavet” eller “USA’s tornado‐allé” - så peger det næsten automatisk på én af disse:
- TORNADO - den roterende søjle af luft i Midtvesten.
- MISTRAL - den kolde, kraftige vind ned gennem Rhône-dalen mod Middelhavet.
Pegger ledetråden i stedet på sejren eller udbyttet, er der flere 7-bogstavs “vinde” i overført forstand. Kig efter hints som “opnå”, “score” eller “profit”:
- BESEJRE - handlingen at overvinde en modstander.
- GEVINST - selve sejrspræmien, kan også dække økonomisk plus.
- VINDING - gammeldags ord for fortjeneste eller fordel.
Endelig støder man tit på sammensætninger med -vind. Her er felterne som regel tematiske - f.eks. sport eller sejlads - og de krydses let med andre kantord fordi førsteledet varierer:
- MODVIND - billedligt (modstand) eller bogstaveligt (luft imod).
- RYGVIND - fremdrift, “vinden i ryggen”.
- MEDVIND - positivt momentum; samme idé som rygvind, men andet førsteled.
Vind krydsord: 8+ bogstaver (specielle vinde og udtryk)
Når ledetråden kalder på otte eller flere bogstaver, er chancen stor for, at der gemmer sig et specialnavn eller en udtrykssammensætning med “-vind”. De lange svar fylder meget i diagrammet og giver masser af kryds, så få dem på plads tidligt, hvis du kan.
| 8 bogstaver | Type | Hint |
|---|---|---|
| sidevind | Sammensat subst. | Bil- og cykelløb; tricky luftstrøm fra siden. |
| scirocco | Regional vind | Varm, støvet middelhavsvind; staves også sirocco. |
| kamikaze | Japansk begreb | Direkte “guddommelig vind”, historisk tyfon der reddede Japan. |
| jetstrøm | Meteorologi | Højdevind i grænsen mellem luftmasser; påvirker flyruter. |
Springer ledetråden til ni eller flere bogstaver, kan du kigge efter:
- sandstorm (9) - støv- eller sandførende storm i ørken; “ørkenvind” er også muligt.
- overvinde (9) - verbet at sejre, fx “overvinde vanskeligheder”.
- passatvind (10) - stabil tropisk østenvind; forekommer i nautiske temaer.
- hvirvelvind (11) - generelt om roterende stormsystemer (tornado, støvdjævel).
Hold øje med diakritik og alternative former: jetstream (eng.), sirocco/scirocco, og passat- kan skrives passat-vind i visse kryds. Krydsfeltet afslører som regel, om du skal bruge bindestreg, sammenskrivning eller engelske låneord.
Endelig er der tematiske ledetråde: I en japansk kontekst dukker kamikaze eller taifun (jap. for tyfon) ofte op; i sportsorienterede kryds kan overvinde eller “vind i sejlene” signalere fremgang for J.League-holdet. Brug konteksten - og de tværgående bogstaver - til at afgøre, om vind betyder luftstrøm, triumf eller noget helt tredje.
Er det vind (luft) eller vinde (sejre)? Sådan afkoder du ledetråden
Når en ledetråd blot siger “vind”, skal du først afgøre, om der spørges til substantivet vind (luftstrøm) eller verbet at vinde (opnå sejr). Tænk i konteksten: Står krydsordet i en blok med andre vejrfænomener, peger det ofte på luft; omgiver ordene sig derimod med pokaler, point eller sportstermer, er sejr‐betydningen mere sandsynlig.
Ordklasse og bøjning er din hurtigste indikator:
- Substantiv (luft): forekommer normalt ubøjet, men kan indgå i sammensætninger som “sidevind” eller “rugvind”.
- Verbum (sejre): vises som vinde, vinder, vandt, vunden, vindende osv. Er endelsen -er, -t, -en eller -ende angivet i rammen, ved du næsten med sikkerhed, at der er tale om handlingen at sejre.
Mange krydsord benytter også synonymer i stedet for selve ordet “vind/vinde”. Kig efter substantiver som sejr, gevinst, triumf - eller vejrbegreber som bris, orkan, monsun. En ledetråd som “lille gevinst (5)” bør få dig til at tænke på præmie eller profit, mens “svag vind (4)” peger på bris.
Nogle gange ligger nøglen i sammensætninger eller faste vendinger. Ser du mod-, ryg- eller side- foran tomme felter, er det næsten altid luftstrømmen der menes (modvind, rygvind). Omvendt giver endelser som -er eller -ede typisk en bøjet verb‐form: vinder (6), overvinde (9).
Pas til sidst på de overførte betydninger. “Få vind i sejlene” betyder fremgang, mens “varm luft” er tom snak. Og som “matador” både dækker tv-serie, brætspil og tyrefægter, kan “kamikaze” både være historisk pilottaktik og en guddommelig vind. Sørg derfor altid for at tjekke krydserne: Ét forkert bogstav kan vende en frisk bris til en klar sejr.
Brug kryds, bøjningsformer og endelser til at snævre ind
Når du først har fået et par kryds på plads, er det ofte endelserne, der afslører løsningen. Slutter ordet på -nd, -nde eller -vind, er chancen stor for, at du er på sporet af enten substantivet vind (luftstrøm) eller en sammensætning med selvsamme. Brug de krydsede bogstaver til at teste, om der er plads til et ekstra led - fx “mod-”, “side-” eller “ryg-”.
Sammensætninger med -vind hitter især i tematiske kryds om vejr, sejlads eller økonomisk fremgang (“vind i sejlene”). Tjek længden:
- 6 bogst. - modvind, rygvind
- 8 bogst. - sidevind, stillevind (sjældent, men forekommer)
- 11+ bogst. - hvirvelvind, passatvind
Når ledetråden peger på en regional vind, hjælper geografi- eller klimabid med at snævre ind. Her er nogle klassikere, der passer i både kryds og tvær:
| Nord/Midt | Syd | Øst/Vest |
|---|---|---|
| bise (4) | sirocco (7-8) | mistral (7) |
| bora (4) | foehn/føhn (4-5) | zefyr (5) |
Vær obs på alternative stavemåder; redaktører elsker tricky varianter: tyfon/taifun, zefyr/zephyr, føhn/foehn, sirokko/scirocco. Diakritik (ä, ö, é) kan også ryge i trykken, så afprøv både “føhn” og “fohn”, især hvis æøå allerede er brugt andetsteds i opgaven.
Endelig kan bøjninger skille fårene fra bukkene: Verbet vinde bliver til vandt, vunden eller vindende. Substantivet giver vind, mens sejren giver gevinst, triumf og vinder. Kig derfor nøje på de sidste bogstaver - et enkelt ‑e eller ‑r kan ændre hele betydningen.
Tematiske spor: sport, vejr og Japan
Når du sidder med en kryptisk ledetråd som blot lyder “vind”, er konteksten det første pejlemærke. Spørger magasinet eller avisen ofte om J.League-resultater, er chancen stor for, at løsningen handler om at vinde en kamp. Står krydsordet derimod side om side med vejrudsigten, leder redaktøren næsten altid efter en betegnelse for selve luftstrømmen. Læs derfor altid rubrikkerne og artiklerne omkring opgaven, før du begynder at gætte bogstaver.
Sport og sejr (J.League, Samurai Blue)
Kryds, der kredser om fodbold - især japansk - drysser tit point- og resultatrelaterede svar ind. De mest brugte er:
- besejre (7)
- sejre (5)
- vinder (6)
- gevinst (7)
- triumf (6)
Vejr & meteorologi
Hvis avisen har en sidebar om lavtryk og sakura-fronten, er det næsten garanteret, at “vind” betyder luftstrøm. Typiske løsninger spænder fra de helt milde til de ekstreme:
- bris(e) (4/5)
- kuling (6)
- orkan (5)
- zefyr (5, klassisk mild sommerbrise)
- jetstrøm (8)
Geografi & japanske særnavne
Bladrer du i rejsetillægget, kan løsningen i stedet være en regional vind. Kig især efter:
- bora (4) - Adriaterhavet
- mistral (7) - Sydfrankrig
- passat (6) / passatvind (10) - tropisk bælte
- tyfon (5) - det vestlige Stillehav / Japan
- kamikaze (8) - “guddommelig vind”, historisk japansk
Overførte udtryk & ordspil
Danske idiomer bruger “vind” i flæng som metafor for fremgang eller tom snak. Kommer ledetråden med anførselstegn - “fremgang”, “tom snak” - kan du roligt prøve:
- vind i sejlene (11) - positiv udvikling
- varm luft (8) - meningsløst indhold
- rygvind (7) - medgang
- modvind (7) - modgang
