Yuji Takahashi

Yuji Takahashi er et navn, der optræder i flere forskellige sammenhænge, men ud fra de i øjeblikket tilgængelige kilder kan der med sikkerhed kun dokumenteres én offentlig person med dette navn – nemlig den japanske komponist, pianist, dirigent og forfatter født i 1938. Der eksisterer ikke tilstrækkelig, verificerbar information om en professionel fodboldspiller ved navn Yuji Takahashi, og ingen af de tilgængelige kilder omtaler fodboldmæssige meritter. I det følgende sammenfattes derfor den viden, der faktisk kan bekræftes om den kendte musiker Yuji Takahashi.

Tidlige år og uddannelse

Yuji Takahashi blev født den 21. september 1938 i Tokyo. Familien var musikalsk anlagt, og hans første undervisning kom fra faderen, der var violinist. Efterkrigstiden bragte ham i kontakt med komponisten Ikuma Dan, og fra 1954 til 1958 studerede han klaver ved Tōhō Gakuen School of Music hos Hiroshi Itō. Parallelt modtog han kompositionsundervisning af Roh Ogura og Minao Shibata, hvilket lagde et solidt fundament for både hans pianistiske teknik og hans senere arbejde som komponist.

Gennembrud som pianist

Takahashis egentlige debut fandt sted i 1960, hvor han præsenterede Bo Nilssons usædvanlige stykke Quantitäten. Allerede her demonstrerede han den risikovillighed og nysgerrighed over for ny musik, der senere skulle blive hans varemærke. I 1963 modtog han et DAAD-stipendium til Berlin, hvor han fordybede sig i samtidens avantgarde og knyttede kontakt til Elliott Carter og Frederic Rzewski.

Ophold i Europa og USA

Mellem 1963 og 1966 virkede han som pianist for den franske koncertforening Domaine musical. I samme periode stiftede han nærmere bekendtskab med Iannis Xenakis, der skrev de legendariske klaverværker Herma (1962) og Eonta (1964) til ham. Senere, i 1966, finansierede Rockefeller Foundation et længere ophold i New York, hvor Takahashi for første gang arbejdede med computerbaseret musikskabelse og deltog i sommerkurserne på Tanglewood.

Kompositorisk virksomhed

Som komponist har Takahashi udforsket alt fra elektronisk båndmusik til værker for traditionelle asiatiske instrumenter. Allerede i 1962 præsenterede han Fonogene for tolv musikere og elektronik. Blandt de ofte fremhævede titler kan nævnes Chromamorphe I (1964), Chromamorphe II (1965) samt den didaktiske korarbejde Manangali. Hans værker udmærker sig ved komplekse rytmiske lag, eksperimenterende klangfarver og – ikke sjældent – en politisk undertone.

Karriere som dirigent

Parallelt med klaverkarrieren har Takahashi stået på podiet som dirigent ved opførelser af værker af blandt andre Xenakis, José Maceda, Sofia Gubaidulina, John Zorn og Edgard Varèse. Denne aktivitet har yderligere cementeret hans rolle som formidler af moderne musik.

Suigyu Gakudan og politisk engagement

I 1978 tog Takahashi initiativ til ensemblet Suigyu Gakudan (Vandbøffel-bandet). Formålet var at introducere internationale – ofte protestorienterede – sange med vægt på asiatiske traditioner. Fra Vietnamkrigens efterdønninger til solidaritet med undertrykte minoriteter fungerede gruppen som hans musikalske platform for politisk stillingtagen. Aktiviteterne blev ledsaget af det månedlige tidsskrift Suigyu Tsushin, der udkom i mange år.

Værker i udvalg

• Time – båndværk
• 6 Stoicheia – for fire violiner
• Rosace I – for forstærket violin
• Chained Hands in Prayer – for klaver
• Kwanju, May 1980 – til minde om korrekturopstanden i Sydkorea
• Mimi no ho (Sail of the Ears) – for shō, bratsch og recitant (1994)
• Viola of Dmitri Shostakovich – solo for bratsch (2002)

Diskografi som pianist

Takahashi har medvirket på over hundrede japanske udgivelser. Hans fortolkninger omfatter kompletklaver­værkerne af Schönberg, Webern og Berg samt indspilninger af Messiaen (Visions de l’Amen i samarbejde med Peter Serkin), Xenakis, John Cage, Frederic Rzewski og Cornelius Cardew. Desuden har han indspillet The Art of the Fugue af J. S. Bach og store dele af Erik Saties klaverproduktion.

Priser og hædersbevisninger

I 2006 modtog han Foundation for Contemporary Arts Grants to Artists Award som anerkendelse af sit livslange bidrag til nutidig musik. Tidligere i karrieren havde både Ford Foundation og Rockefeller Foundation støttet hans studier og projekter.

Familie og personlige relationer

Musikken løber som en rød tråd gennem familien: Hans søster er pianisten Aki Takahashi, og sønnen Ayuo har markeret sig med egne kompositioner og tværkunstneriske projekter.

Manglende dokumentation om fodboldkarriere

Der er ingen offentligt tilgængelige data, der underbygger eksistensen af en professionel fodboldspiller ved navn Yuji Takahashi. Navnesammenfald er ikke usædvanlige, men i dette tilfælde peger alle verificerbare kilder på komponisten og pianisten født i 1938. Skulle nyere, troværdige kilder fremkomme, vil en opdatering være nødvendig, men indtil videre må enhver omtale af en fodboldprofil med dette navn betragtes som uunderbygget.